Find din folkeoplysningsforsker!

“Nordic database of researchers in folkbildning” er resultatet af lidt over et års nordisk samarbejde. Databasen indeholder de forskere, som har forsket i folkeoplysningen i perioden 1998-2018.

Brugervenlig
Stine Hohwü-Christensen, som er udviklingskonsulent i DFS, har deltaget i projektet. Hun er glad for, at den nu er blevet publiceret, så organisationsfolk, praktikere og forskere kan anvende den.
”Alle involverede er stolte over resultatet. Vi havde nok ikke de store forventninger til, hvor mange danske forskere vi ville finde. I det lys er 80 et opmuntrende antal. Jeg er også glad for, at næsten alle, vi fandt frem til via projektets scanning, gerne vil stå i databasen. I det hele taget fik vi mange positive tilbagemeldinger,” siger Stine Hohwü-Christensen.
Samlet set indeholder databasen 170 forskere fra Danmark, Sverige, Norge og Finland.
”Det har været vigtigt for os, at databasen er nem for brugerne. Først og fremmest har vi ”tagget” hver forsker med emnebetegnelser, der afspejler den forskning, de har lavet. Dem kan man søge på. Derudover linker databasen til forskernes egne sider, hvorfra man kan læse om deres forskningsfelt, finde publikationer og kontaktoplysninger,” fortæller Stine Hohwü-Christensen.

Kontakt forskerne
Initiativet til projektet kom fra DFS, der også har været projektkoordinator. Det overordnede formål har været at styrke forbindelserne mellem forskere og folkeoplysningens organisationer og praktikere.
”Jeg kan se mange muligheder for folkeoplysningen i databasen. Helt simpelt kan vores medlemsorganisationer, skoler og foreninger opdage den forskning, der har med deres felt at gøre. Der vil være publikationer, som de ikke kender, men som de kan bruge til at udvikle deres arbejde.
Det er også et godt sted at finde oplægsholdere til konferencer, seminarer og årsmøder. Og så skal man ikke være bange for at kontakte forskerne med ideer til ny forskning. De fleste vil rigtig gerne samarbejde med praktikere,” siger Stine Hohwü-Christensen.

Hele tiden ajour
Selv om projektet er slut og projektmidlerne brugt, vil DFS arbejde videre med databasen på forskellige måder. Helt afgørende for dens anvendelighed er opdateringen, fordi der hele tiden kommer nye forskningsarbejder og nye forskere til området.
”En gang om året beder vi forskerne om at opdatere deres oplysninger, og i samme omgang beder vi dem, ”tippe os”, hvis de kender andre forskere, som er begyndt at beskæftige sig med folkeoplysning,” fortæller Stine Hohwü-Christensen og tilføjer:
”Så håber jeg, at vi om 4-5 år kan finde midler til at gennemføre en systematisk ny kortlægning af området, så vi er sikre på, at vi har det hele med.”

Styrk forskningen
DFS vil også bruge databasen til at sætte skub i mere folkeoplysningsforskning.
”Vi har en dialog i gang med Jonas Lysgaard, der repræsenterede den danske universitetspartner i projektet, DPU. I øjeblikket diskuterer vi, om vi kan få skabt et mere præcist overblik over de tematiske huller i forskningen og ud fra det definere, hvilken slags folkeoplysningsforskning der især er brug for at sætte i værk. Hvis det kan føre frem til et eller flere forskningsprojekter, kan DFS måske indgå i en referencegruppe, og vi kan i hvert fald hjælpe forskerne med kontakt til organisationsfolk, praktikere og deltagere.”
Stine Hohwü-Christensen lægger ikke skjul på, at samarbejdet i projektet med Mimer, det svenske center for folkeoplysningsforskning har sat mange tanker i gang.
”Der er en påfaldende sammenhæng mellem det forholdsvis høje antal af svenske forskningspublikationer og eksistensen af et kraftcenter som Mimer. Hvis der skulle vise sig interesse blandt danske forskere for sådan et center eller en anden institutionaliseret ramme for folkeoplysningsforskningen, så hjælper DFS meget gerne med til at få stablet det på benene,” siger Stine Hohwü-Christensen.