Et lille flertal af indvandrerne er medlem af en forening

Generelt er foreningerne et godt sted at møde andre mennesker, også mennesker, der er anderledes end en selv. Det gælder også for mennesker, der kommer til Danmark udefra.
Men de fleste indvandrere kommer fra lande, hvor foreningslivet ikke er nær så udbredt som i Danmark, og hvor de under alle omstændigheder fungerer anderledes end i Danmark. Derfor kan det være svært for indvandrere at finde frem til og ind i det danske foreningsliv.
I det lys er den nyeste udgave af Medborgerskabsundersøgelsen opmuntrende læsning. Den viser, at 54 procent af indvandrerne og 55 procent af efterkommerne er medlemmer af en forening. Der er dog stadig et stykke vej op til etniske danskeres foreningsbegejstring. Her svarede 78 procent, at de er medlem af en forening.
Undersøgelsen viser også, at de, der deltager i foreningslivet, har større tillid til andre mennesker, end dem, der ikke er med i en forening. Hvad der er årsag og virkning, kan ikke umiddelbart læses ud af tallene.

Gensidig forståelse
I en kommentar til undersøgelsen opfordrer udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye opfordrer flere nydanskere til at engagere sig i foreningslivet. Han fokuserer på de sportslige foreninger:
”Hver eneste dag mødes vi på kryds og tværs af social og kulturel baggrund i håndboldhaller og kampsportsklubber. Her mødes direktørens søn på lige fod med buschaufførens datter. Derfor opstår den gensidige forståelse, der skaber grundlaget for et samfund, hvor vi tager ansvar for hinanden.
Jeg er glad for, at så mange indvandrere allerede har fundet vej ind i foreningslivet. Men jeg håber på endnu flere.”