Debatmøde om rådne bananer og speltspisere

Debatmøde om rådne bananer og speltspisere

Friday, May 24, 2019

Historien om det skarpt opdelte Danmark fik vind i sejlene efter folketingsvalget i 2015. På Folkemøde Bornholm bliver der mulighed for at diskutere, om historien holder. Rolf Lyneborg Lund præsenterer tre Danmarkskort, som giver et andet billede (se bunden af artiklen)


Er Danmark splittet mellem dem, der bor i de gule pletter og rådne bananer, og de speltspisende økofanatikere på Østerbro? Anni Matthiesen og Marianne Jelved diskuterer med forsker og folkeoplyser i Folkeoplysningens Telt på Folkemøde Bornholm.

Friday, May 24, 2019

På Folkemødets første dag sætter DFS polarisering, mangfoldighed og folkeoplysning til debat. Det sker som led i en kampagne med overskriften ”Vi har brug for hinanden”.
I panelet sidder de to kvinder, som gav DFS ideen til denne kampagne, folketingsmedlem Anni Matthisen (V) og folketingsmedlem Marianne Jelved (R). Derudover deltager formanden for Folkeuniversitetet på Bornholm, Jon Madsen, og forsker Rolf Lyneborg Lund fra Aalborg Universitet i debatten.
Som en del af kampagnen har DFS udgivet et debathæfte, som paneldeltagerne vil tage udgangspunkt i. Debathæftet vil også blive uddelt til at alle deltagere i teltet.

I hæftet opfordrer DFS’ formand Per Paludan Hansen, til, at vi i samfundsdebatten i højere grad fokuserer på det, der binder os sammen:
”Provins har brug for hovedstad, land har brug for by, uddannet har brug for ikke-uddannet, etnisk dansk har brug for nydansk, ung har brug for ældre og omvendt. Vi har brug for hinanden.”
Han skriver også:
”At samle mennesker på tværs af forskelle har altid været en del af folkeoplysningens formål. Det er sådan det foregår i aftenskoler, højskoler og foreninger rundt om i Danmark hver dag. Ligesom det sker i andre dele af foreningslivet, i civilsamfundets organisationer.”
Mon Anni Matthiesen og Marianne Jelved er enige?

Tid: torsdag den 13. juni, kl. 16.45 – 17.45

Sted: Folkemøde Bornholm, Folkeoplysningens Telt, Cirkuspladsen (C8), bag folkemødebaren over for hovedscenen.

Arr.: Dansk Folkeoplysnings Samråd