Aftenskolerne skaber et rum, hvor vi bliver klogere på hinanden

Aftenskolerne skaber et rum, hvor vi bliver klogere på hinanden

Wednesday, November 6, 2019

"Folkeoplysningen er en gave til fællesskabet, til mangfoldigheden og en vaccine mod ensomhed," skriver Franciska Rosenkilde.


”Vi har brug for at møde hinanden og for indsigt og udsyn – hele livet. Derfor kan aftenskolerne noget helt særligt.” Med disse ord lægger Københavns kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde (AL) tæt op af DFS’ aktuelle kampagne ”Folkeoplysning #derhvorvimødes”.

Wednesday, November 6, 2019

”Aftenskolerne – og derved folkeoplysning – er demokrati i øjenhøjde og en styrkelse af civilsamfundet”, siger kultur og fritidsborgmesteren.
Ordene falder i en kommentar i Kristeligt Dagblad, den 5. november. Anledningen er, at borgmesteren i efteråret sammen med de lokale aftenskoler har inviteret til to debataftener, hvor de åbner Rådhuset i København for engagerede københavnere.

Åndehul
Franciska Rosenkildes udgangspunkt er, at vi lever i et stressende og præstationsfikseret samfund. Her ”… mangler vi ofte rum, hvor vi ikke skal levere målbare resultater. Et rum, hvor vi sammen bliver klogere på os selv, på hinanden og på verden – et åndehul der skaber plads til fordybelse, indsigt og udsyn. Det er dét rum, aftenskolerne skaber.”
Efter at have uddybet det skriver borgmesteren:
”Jeg bilder mig på ingen måde ind, at aftenskolekurserne alene kan eliminere den enorme samfundsudfordring, ensomhed på mange måder er. Men jeg er af den helt klare opfattelse, at kurserne trækker i den rigtige retning: fællesskabets.”

Modvægt til polarisering
Franciska Rosenkilde breder sine pointer ud til hele folkeoplysningen og skriver:
”Ikke nok med at folkeoplysningen er en gave til fællesskabet, til mangfoldigheden og en vaccine mod ensomhed. Folkeoplysning fremmer også livslang læring samt demokratiske normer, dannelse og dialog, som vi tager os med ud i samfundet. På den måde skaber det grundlag for et aktivt og rigt medborgerskab i en tid, hvor polarisering, ”ekkokamre” og ”fake news” fylder – og fylder for meget.”
Hun konkluderer:
”Aftenskolerne – og derved folkeoplysning – er demokrati i øjenhøjde og en styrkelse af civilsamfundet. Det skal vi værdsætte og værne om. Folkeoplysningens rolle i det danske samfund er på ingen måde udspillet. Tværtimod.”

  • Historien om en dybt splittet befolkning i Danmark er overdrevet
  • Mennesker med vidt forskellig baggrund lever side om side rundt om i landet
  • Mangfoldighed er en styrke, når vi mødes på tværs af forskelle
  • Folkeoplysning skaber rum for disse møder

Læs mere om DFS’ syn på polarisering og sammenhængskraft

Vi har bedt en række samfundsdebattører, folkeoplysere og deltagere i folkeoplysning give deres perspektiv. Her på siden kan du læse et af debatindlæggene.

Læs de øvrige debatindlæg 

Relaterede nyheder