Hvordan går man fra at være patient til at være borger? I nogle år har AOF Østfyn tilbudt rabatordninger på deltagerbetalingen til patienter, der blev henvist til aftenskole på recept.
Wednesday, March 27, 2019
Et samarbejde mellem AOF Østfyn, Nyborg Kommune og lokale praktiserende læger og patientforeninger foregik med stor tilfredshed for borgerne, men nu må den fortsætte uden den rabat, som kommunen finansierede.
Smertestillende og svømning
Hos lægerne på Østfyn har man risikeret at få en ukonventionel recept i hånden. Her har man nemlig i 2015-2017 forsøgt en ordning, hvor patienter med en lang række helbredsmæssige udfordringer er blevet henvist til aftenskolekurser. Denne ordning har været så stor en succes, at flere tilbud efterfølgende er fortsat.
AOF Østfyn modtog i 2015 puljemidler hos Nyborgs folkeoplysningsudvalg, som tillod dem at etablere tilbud, der skulle fremme aftenskolernes mulighed for at deltage i sundhedsfremmende, kommunale indsatser. Det startede med et tilbud om fortsat rehabilitering, hvor AOF ansatte de samme fysioterapeuter, som stod for genoptræningen, og lånte sundhedshusenes lokaler.
Rammerne og underviseren er altså uændrede for borgeren, selvom undervisningen er overdraget fra Nyborg Kommune til AOF. Den vigtigste forskel er dog, som skoleleder Gitte Overgaard siger om holdenes deltagere: ”Så er de jo altså ikke længere patienter.” – nu træner de bare sammen.
Forening: AOF Østfyn
Holdnavn: Hele aftenskolen
Faciliteter: Sundhedshuse, svømmehal og
aftenskolelokaler
Samarbejde: Nyborg Kommune, lokale sundhedshuse
Finansiering: Puljemidler fra lokalt folkeoplysningsudvalg
Deltagerpris: Gratis
Kontakt: Gitte Overgaard, AOF Østfyn, 65 31 72 77, gitte@aof-oestfyn.dk
Ansvar for egen genoptræning
Efter et afsluttet genoptræningsforløb er det afgørende, at man som patient fortsætter sin rehabilitering for at mindske risikoen for at få behov for flere behandlinger. Det er dog langt fra alle, der bevarer motivationen, når disse øvelser skal planlægges og udføres i hjemmet. ”Får man det gjort?”, spørger Gitte, og svarer: ”… Nogle gør. Andre har behov for at klare dem i fællesskab med andre.”
Erfaringen er altså helt tydelig: Deltagerne får lettere ved at passe deres genoptræning, når man sætter fokus på sammenhold fremfor på skavanker. Aftenskolen har altså ikke en rolle som behandler, men udbyder et støttende tilbud i trygge rammer med både det fysiske og det sociale i centrum.
Tilbuddene fortsætter
Selvom rabatordningen på aftenskole er udfaset, fortsætter henvisningerne fra det sundhedsfaglige personale, som anbefaler patienter at benytte sig af aftenskolernes udbud. Ved de fysiske lidelser tilbydes der en række forskellige former for støttetræning som fx hjerte- og ryghold, hensyntagende varmtvandstræning og yoga.
Til de mindre kropslige lidelser anbefales alle de emner, som kan “lede tankerne væk fra sygdommen”. Om det involverer guitar- eller engelskundervisning, maling eller hæklecafé, gør ingen forskel. Det handler om at fjerne tankerne fra sygdommen og sætte fokus på fællesskabet.
Denne artikel er den niende i en serie artikler, der fortæller, hvordan folkeoplysende skoler og foreninger forbedrer borgernes fysiske og mentale sundhed – og dermed ofte løser opgaver, som kommunerne er ansvarlige for
Tidligere artikler:
Syng lungerne bedre
Tag en snak, mens det simrer
Marianne ser mennesket – ikke handicappet
Når livet vælter os
Leg for voksne
Fra sag til menneske
Fittnes efter særlig behov
Flygtninge- og indvandrerkvinder tager kontrollen over eget liv
Artikelserien er også udkommet i et samlet hæfte:
Idekatalog – sundhed, trivsel og folkeoplysning
En bred vifte
Selvom ordningen indeholdt alle former for undervisning, er enkelte blevet større, vedblivende succeser. Heriblandt har Nyborg bevaret deres tilbud om gratis varmtvandstræning til alle pensionerede eller kronisk syge nyborgensere, som hver uge benyttes af ca. 250 deltagere. Det har vist sig ikke alene at være sundt for borgeren, men også sundt for økonomien.
Borgerne får nemlig fysisk træning, men den ugentlige træning indlemmer også de ældre borgere i et socialt fællesskab, der fjerner en del af belastningen fra hjemmeplejen og holder både krop og sind frisk. De kommunale udgifter er altså faldet, samtidig med at det lokale foreningsliv oplever en tilstrømning af deltagere.
Folkeoplysning skaber sundhed og trivsel
• 400.000 mennesker deltager i sundhedsaktiviteter i folkeoplysningen.
• Også alle de andre folkeoplysende aktiviteter styrker sundhed og trivsel.
Læs den korte introduktion
Sundhed, trivsel og folkeoplysning - en erfaringsopsamling
DFS har i denne opsamling samlet viden om, hvor og hvordan folkeoplysning kan bidrage til sundhedsfremme. Opsamlingen refererer til resultater og begreber fra nyere forskning og evalueringsrapporter, der dokumenterer i hvilke henseender folkeoplysning arbejder med og styrker sundhed og trivsel på forskellige måder.
Læs rapporten