Tag en snak, mens det simrer

Fordelt på 3 madlavningshold er Holmegårdskolen i Hvidovre vært for 2 ugentlige madlavningshold for voksne mænd og et enkelt, hvor Lasse er styrmand. For de voksne mænd, hvor aldersgruppen er 60+, hedder holdet: ”Lær at lave hverdagsmad”, fordi deltagerne aldrig har fået de store evner i et køkken, enten efter tabet af deres partner, eller af gammel vane. I ”Lasses Køkken” har deltagerne kæmpet med misbrug, psykisk sygdom eller i nogle tilfælde en kombination af begge.
Selvom hverdagen kan være ensom eller udfordrende, danner køkkenet på Holmegårdskolen et frirum for holdenes deltagere, som ofte melder sig til for madlavningen, men bliver for hyggen. Fællesskabet er nemlig en vigtig ingrediens, for det med at spise sammen kan altså noget helt specielt.

Ingen mesterkokke, men det kommer
I de senere år er der kommet større fokus på ensomhed blandt både unge og ældre, og den betydelige samfundsmæssige, personlige, økonomiske og sociale belastning ensomhed kan være. Ifølge Ældre Sagen er over 50.000 ældre ensomme, imens mængden af unge misbrugere ifølge SFI, det Nationale Forskningscenter for Velfærd, er støt stigende.
Her oplever Foras skoleleder, Inge Lindqvist, at fællesskabet i køkkenet kan være med til at løfte den svære, dyre opgave. Undervisningen gør nemlig en stor forskel for de deltagende, som gerne vender tilbage år efter år. ”De lærer faktisk noget. Virkelig mange kommer også igen, hvis de kan komme til det.”, fortæller Inge, som også oplever at deltagernes selvtillid vokser. ”Flere gange har man hørt, at nu har de haft gæster, hvor de godt turde lave mad til dem”.

Lad det simre og tag en snak imens
I Lasses Køkken har holdene typisk 3-5 deltagere og er altså lidt mindre end ”Hverdagsmad”-holdene, der typisk har 9-12 deltagere. Hos de ældre herrer hverves deltagerne gennem annoncer i lokalaviser og gennem personlige henvisninger, men samarbejdet med de unge udsatte har krævet en anden tilgang. Her har især kontakten med en social sygeplejerske og en gadeplansmedarbejder gjort det muligt at møde de unge, der hvor de er. Og dét er en tilgang, der virker.

Serveres varm, og regelmæssigt
Når de ældre deltagere må vige pladsen for nye, bliver de ikke bare smidt på porten. De bliver tilbudt en plads i en madklub, hvor aktiviteten og det sociale fortsætter igennem en lille, nyoprettet forening. Lasse har personligt indgået en sponsoraftale med en Irma-slagter, der forsyner holdene med kød til madlavningen. Det betyder, at deltagerprisen i madklubben kan holdes på 25 kroner pr. gang, og så er det, som en deltager siger: ”En god anledning til at komme ud ad døren.”

Et skub i den rigtige retning – og et sæt ører, der lytter
For de frivillige der står for madlavningsholdene og for Inge og for Lasse er der ingen tvivl om, at deltagerne både får bedre selvtillid, at deres livskvalitet forbedres, og at mange opdager, at de ikke er alene med deres udfordringer. Derfor har Inge et par gode fif til de, der kunne ønske at etablere lignende tilbud:
”Vi har brugt §18-midler [Lov om Social Service, red.] til at oprette annoncer, de kan nemlig være ret dyre. Og så har vi været enormt glade for et samarbejde med nogle ældrekonsulenter. De ved præcis hvad der rører sig, og har overblik over eksisterende tilbud, så de ved også hvilke tilbud der mangler.”