Lungekoret i Randers
I Lungekoret i Randers taler man ikke meget om sygdom. ” ”Vi er her alle sammen, fordi vi godt kan lide at synge,” fortæller lederen Gertrud Lei. Men deltagerne får nemmere ved at håndtere deres åndedrætsproblemer.
Friday, November 23, 2018
Over hele landet spirer en række sangkor med nogle ukonventionelle sangere. Lungekor er nemlig blevet et populært behandlingssupplement til de befolkningsgrupper, der oplever, at KOL eller rygerlunger, astma eller andre åndedrætsproblemer begrænser deres hverdag.
Hver tirsdag formiddag træner et af disse motionssangkor i Ældrecentret Randers, ledet af Gertrud Lei, som er konservatorieuddannet operasanger. Åndedrætsbesvær og korsang lyder måske ikke som en oplagt kombination, men den ugentlige træning gør underværker for deltagerne, som Gertrud konsekvent kalder ”korister”. Det er nemlig korsangere – ikke kursister.
Facts om Lungekoret
Forening: Dansk Oplysnings Forbund (DOF)
Holdnavn: Lungekoret i Randers
Faciliteter: Ældrecentret Rosenvænget, Randers
Samarbejde: DOF Randers, Lungeforeningen, Randers kommune
Finansiering: Deltagerbetaling og alm. Aftenskoletilskud
Funktion frem for kapacitet
Når lungerne har mistet en del af deres kapacitet, kommer den ikke tilbage igen. Selvom man ikke gendanner lungevæv, kan lungernes funktion dog godt forbedres: ”Det, de har tilbage, bliver bedre til at gøre det, det skal” siger Gertrud. ”Jeg har en herre, som går til sang hos mig tirsdag formiddag og til yoga om aftenen, og han siger, at hvis ikke han har været til sang om morgenen, så kan han ikke dyrke yoga om aftenen.”
Vejrtrækningsteknikker, muskelhukommelse, afspænding og kontrol bidrager til, at deltagerne bedre kan udnytte den lungekapacitet de har tilbage, og her kommer Gertruds erfaring til sin ret. Hun fandt koret gennem en artikel om en, der havde fået sit liv tilbage efter KOL-genoptræning, og ringede til arrangørerne, som stod bag åndedrætstræningen. Dér startede et samarbejde, som nu har varet ”en 5-6 år.”
Folkeoplysning og sundhedsfremme
Denne artikel er den første i en serie artikler, der fortæller, hvordan folkeoplysende skoler og foreninger forbedrer borgernes fysiske og mentale sundhed – og dermed ofte løser opgaver, som kommunerne er ansvarlige for.
Artikelserien vil også udkomme i et samlet hæfte.
Mere om folkeoplysning og sundhed
Folkeoplysning skaber sundhed og trivsel
• 400.000 mennesker deltager i sundhedsaktiviteter i folkeoplysningen.
• Også alle de andre folkeoplysende aktiviteter styrker sundhed og trivsel.
Læs den korte introduktion
Sundhed, trivsel og folkeoplysning - en erfaringsopsamling
DFS har i denne opsamling samlet viden om, hvor og hvordan folkeoplysning kan bidrage til sundhedsfremme. Opsamlingen refererer til resultater og begreber fra nyere forskning og evalueringsrapporter, der dokumenterer i hvilke henseender folkeoplysning arbejder med og styrker sundhed og trivsel på forskellige måder.
Læs rapporten