Nyt Frivilligråd valgt

Nyt Frivilligråd valgt

Wednesday, January 17, 2018

DFS opstillede Henrik Christensen, men han opnåede ikke valg.


110 frivillige organisationer har valgt et nyt Frivilligråd. DFS var en af organisationerne, og næstformanden stillede op, men blev ikke valgt.

Wednesday, January 17, 2018

Den 16. januar offentliggjorde børne- og socialminister Mai Mercado det nye Frivilligråd, der består af 12 medlemmer. To af dem har hun selv udpeget, en er udpeget af KL og en af FriSe (Frivilligcentrene). De øvrige otte fik flest stemmer fra de 110 frivillige organisationer, som havde stemmeret.
Frivilligrådet er et statsligt råd. De er uafhængige og rådgiver børne- og socialministeren og Folketinget om den frivillige sektors rolle og indsats i forhold til sociale udfordringer. På rådets hjemmeside står der:
”I Frivilligrådet arbejder vi for, at engagerede danskere har de bedste rammer til at gøre en forskel for andre og sig selv. Vi gør politikere opmærksomme på lovgivning, der er uhensigtsmæssig for frivillige. Vi kommer med forslag til bedre finansieringsforhold for den frivillige verden. Vi sætter aktuelle spørgsmål om frivillighed til debat.”

Frivilligrådets medlemmer

  • Mads Roke Clausen, formand (tidl. direktør, Mødrehjælpen), ministerudpeget
  • Sara Krüger Falk (seniorchefkonsulent, DI), ministerudpeget
  • Anna Bjerre Thorsteinsson (direktør, GirlTalk.dk), valgt
  • Mirka Mozer (direktør, Indvandrer Kvindecentret), valgt
  • Pelle Plesner (leder, Fit for Kids) valgt
  • Ebbe Wendt Lorenzen (generalsekretær, Livsværk), valgt
  • Jens Maibom Pedersen (formand, KFUM's Sociale Arbejde), valgt
  • Knud Aarup (præsidiemedlem, Bedre Psykiatri), valgt
  • Jonas Keiding Lindholm (generalsekretær, Red Barnet), valgt
  • Thit Aaris-Høeg (adm. direktør, Fonden for Socialt Ansvar), valgt
  • Arne Eggert (udviklingsdirektør, KL), indstillet af KL
  • John Hebo Nielsen (formand, Frivilligcenter Gentofte og FriSe), indstillet af FriSe

Folkeoplysningsrepræsentant
DFS var en af de 110 organisationer, som socialministeren bad om at være med i udvælgelsesprocessen. DFS stillede også med sine egen kandidat, Henrik Christensen. Henrik Christensen er næstformand i DFS og sekretariatsleder i Dansk Oplysnings Forbund (DOF). Han har tidligere været sekretariatsleder i DFS.
I en mail til de 109 andre organisationer skrev Henrik Christensen blandt andet om sig selv: ”Som medlem af Frivilligrådet vil jeg derfor kunne bidrage med kompetencer og erfaringer fra et område af det frivillige arbejde, som på flere felter har relation til det sociale arbejde, men som også rækker ud over dette. Derudover er jeg også personligt involveret i frivilligt arbejde.”

Relaterede nyheder