Klubbens hjerte

DFS linkFå nyheder fra Folkeoplysningen

Klubbens hjerte

Tuesday, March 27, 2018

Uanset hvad der er på menuen, er køkkenet et naturligt samlingspunkt.


De fysiske rammer i Næstveds ungdomsklub understøtter både fællesskabet og sikrer rum til intime samtaler. Desuden er de unge selv med til at indrette lokalerne. Det giver ejerskab og nye kompetencer.

Tuesday, March 27, 2018

Af Signe Strandby Nielsen

I Næstveds Ungdomsskoles klub, Klubben i Fuglebjerg, mødes de i køkkenet. En stor kogeø er centrum for pandekagebagning, perleplade-produktion, gode snakke, og hvad de unge og klubmedarbejderne nu ellers finder på.
Der er masser af bordplads, og det styrker fællesskabet, fortæller Mette Madsen, afdelingsleder i Næstved Ungdomsskole: "Her er man sammen, selvom man har gang i forskellige aktiviteter. Vi mødes på kryds og tværs i stedet for at sidde i hvert vores hjørne med hvert vores projekt. Køkkenet har samme funktion som spisebordet derhjemme. Det er omdrejnings- punktet og virker inkluderende".

Næstved Ungdomsskole
Næstved Ungdomsskole tilbyder de unge i Næstved Kommune en lang række aktiviteter, blandt andet i deres klubber. Her handler det om at blive til nogen, og ikke kun om at blive til noget.
Skolen er med i Ungdomsskoleforeningen. Ungdomsskoleforeningen er medlem af DFS.

Ned med muren
Det var de unge selv, der efterspurgte et samtalekøkken i stedet for den gamle baropstilling, som man finder i mange klubber. Klubmedarbejderne var helt på linje med de unge, for baren understøttede ikke det pædagogiske arbejde:
"Baren virkede som en mur mellem de unge og os voksne og opfordrede til, at vi servicerede dem ligesom på en café", fortæller Mette Madsen. En gruppe af de unge var med i hele processen omkring at etablere køkkenet. De fik konkrete håndværksmæssige erfaringer og klarede den prøvelse, det kan være at handle ind i IKEA. Og det giver ejerskab, når man selv har lavet den håndvask, man vasker hænder i.

Artikelserie om kvalitet i folkeoplysningen

Artiklen om Ungdomsskolen indgår i hæftet ”Gode eksempler til inspiration – tolv cases på god kvalitet i folkeoplysningen”. Hæftet er et af resultaterne af projektet ”Kvalitet i folkeoplysningen”. 

  • ”Jeg gør skolens værdier konkrete” (Sydfyns Erhvervsforskole, Produktionsskoleforeningen)
  • ”Anettes undervisning er skræddersyet med høj faglighed” (Midtfyns Husflid, Fora)
  • ”Vi synger måske ikke bedre, men lokalerne spiller en stor rolle (Enghave Kirkes børne- og ungdomskort, Folkekirkens Ungdomskur)
  • ”Vi taler direkte til kursisterne” (Rytmisk Center, Dansk Oplysningsforbund)
  • ”Medlemsbladet holder sammen på foreningen (Midtfyns Amatør Scene, DATS)
  • ”Fællesskabet motiverer, når man ikke orker at træne (DOF Paarup, Dansk Oplysningsforbund)
  • ”Jeg er vant til, at de med flest stjerner på skuldrene har ret. Men sådan er det ikke her (Folk & Sikkerhed)
  • ”Her er opskriften på en god aftenskolebestyrelse”, (LOF Syd)
  • ”For SFOF’s frivillige er det sommer hele året” (SFOF)
  • ”Jeg har sagt farvel til mine fordomme” (Kursustrappen, Daghøjskoleforeningen)
  • ”De frivillige i skoletjenesten dele ud af deres viden og engagement” (FN-Forbundet

Læs hæftet ”Gode eksempler til inspiration – tolv cases på god kvalitet i folkeoplysningen”

Værdier i fysisk form
For Mette Madsen hænger de fysiske rammer tæt sammen med ungdomsskolens værdier og visioner:
"Vi vil sikre et fordomsfrit og ligeværdigt møde mellem mennesker og understøtte vi-kulturens sunde tankesæt. Her spiller indretningen af vores lokaler en vigtig rolle, og det er vi meget bevidste om".

Kvalitetsparameter de fysiske rammer
Denne artikel handler om, hvordan kvalitet udmønter sig, når det gælder de fysiske rammer. Dette er et af seks kvalitetsparametre, som er blevet defineret i løbet af arbejdet med projektet ”Kvalitet i folkeoplysningen”. Projektet er gennemført af DFS i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, og 12 medlemsorganisationer.

Læs mere om projektet, kvalitetsparametrene og projektmaterialerne

Nyhedskategorier