Medlemmerne af folkeoplysningsudvalgene må smøge ærmerne og bevise deres værdi, skriver Torben Stenstrup i en kommentar på Altiinget/Civilsamfundet.
Kom med jeres kvalificerede og engagerede ildsjæle, så får vi nyttige folkeoplysningsudvalg. Sådan lyder opfordringen fra formanden for fritidsudvalget i Næstved. Han har også syv gode råd til, hvordan man styrker sit folkeoplysningsudvalg.
Friday, January 12, 2018
Rundt om i kommunerne er man lige nu i gang med at sammensætte folkeoplysningsudvalgene eller ”§35, stk. 2”-udvalgene, som er den officielle betegnelse. Udvalgene er sammensat af kommunalpolitikere og repræsentanter for de folkeoplysende foreninger.
Torben Stenstrup, som er partner i ”Foreningsudviklerne” og forman for Fritidsudvalget i Næstved Kommune, kom i sidste med en slags opsang til de folkeoplysende foreninger om prioritere arbejdet i disse udvalg. Det skete i en kommentar i Altinget/Civilsamfundet.
Smøg ærmerne op!
Hans tre hovedbudskaber er:
• Folkeoplysningsudvalgene er en enestående mulighed for at forbedre foreningslivets vilkår i kommunerne.
• Foreningerne må byde ind med kvalificerede og engagerede ildsjæle.
• Udvalgsmedlemmerne må smøge ærmerne og bevise deres værdi.
Bindeled
Torben Stenstrup fremlægger også syv ideer til, hvordan man kan styrke folkeoplysningsudvalgene. Han skriver blandt andet:
”I min optik er det vigtigste formål med at have udvalget at skabe et bindeled mellem den virkelighed, foreningerne, navigerer i, og den virkelighed, kommunens politikere og medarbejdere arbejder med. Som udvalgsmedlem har man store muligheder for at være ambassadør og fortaler i begge ”lejre” og sikre gensidig forståelse og farbare løsningsmodeller.”
Han skriver også, at ”… udvalget må arbejde aktivt for at skabe synlighed, så omverdenen får øje på udvalgets fortræffeligheder og får mulighed for selv at opsøge udvalget med ideer og ønsker.”
Stenstrups syv råd til folkeoplysningsudvalgene -i overskriftform