Christian Overholt (tv.) sørger som frivillig for det praktiske på Folk & Sikkerheds årlige sikkerhedspolitiske konference på Christiansborg.
Folk & Sikkerhed samler medlemmer fra hele landet omkring en fælles interesse for forsvars-, beredskabs- og sikkerhedspolitik. For Christian Overholt har det frivillige arbejde i foreningen givet indsigt i det politiske arbejdsrum og mulighed for indflydelse.
Tuesday, April 17, 2018
Folk & Sikkerhed er en paraplyorganisation for 36 organisationer med et fælles mål om at styrke den folkelige debat om forsvars-, beredskabs- og sikkerhedspolitik. Det er der nemlig behov for, fortæller Adam Sonnich Meinertz, sekretariatsleder for foreningen:
"Det er emner, som berører danskerne meget direkte, f.eks. i form af cybersikkerhed og terrorsikring, men alligevel behandles de primært i et lukket politisk rum. Et folkeligt engagement vil styrke debatten på området og give de politiske beslutninger større legitimitet", fastslår han.
Folk & Sikkerhed
Folk & Sikkerhed er en paraplyorganisation for 36 organisationer indenfor forsvars- og beredskabsområdet. Under mottoet Fred i frihed arbejder Folk & Sikkerhed for at styrke politiet, beredskabet, forsvaret og den civile sektor. Foreningen er uafhængig af partipolitik.
Her er ingen stjerner på skuldrene
En af Folk & Sikkerheds kerneaktiviteter er den årlige sikkerhedskonference på Chri- stiansborg, som samler politikere, embedsmænd, fagfolk og borgere fra 23 forskellige nationer om aktuelle sikkerhedspolitiske temaer. Konferencen kræver en aktiv indsats fra foreningens frivillige. En af dem, som får sikkerhedskonferencen på skinner, er Christian Overholt, der har en fortid i forsvaret og som nu læser til katastrofe- og risikomanager.
"Jeg har fået mange vigtige erfaringer gennem mit frivillige arbejde. Jeg har været soldat i seks år, og det er nyt for mig at arbejde i en flad struktur, hvor alle kommer til orde og kan byde ind med ideer", fortæller Christian Overholt.
"Jeg har været vant til, at dem med flest stjerner på skuldrene automatisk har ret, men sådan er det ikke her. Og det har været sundt at opleve".
Christian Overholt har nogle forslag til næste års konference og ved, at dem vil bestyrelsen tage alvorligt. For det er engagementet og de gode ideer, der har højeste rang.
Artikelserie om kvalitet i folkeoplysningen
Artiklen om Ungdomsskolen indgår i hæftet ”Gode eksempler til inspiration – tolv cases på god kvalitet i folkeoplysningen”. Hæftet er et af resultaterne af projektet ”Kvalitet i folkeoplysningen”.
De øvrige artikler i hæftet er:
Læs hæftet ”Gode eksempler til inspiration – tolv cases på god kvalitet i folkeoplysningen”
Ind i maskinrummet
Opgaverne i forbindelse med konferencen har givet Christian Overholt et kig ind i det politiske maskinrum:
"Det har været spændende at få konkret indblik i det politiske arbejde, og det har øget min interesse for politik", fortæller han.
For Adam Sonnich Meinertz er det vigtigt at pointere, at foreningen er et forum for politiske diskussioner, og ikke en lukket klub, hvor alle er enige:
"Man kan sagtens melde sig ind som pacifist. Vi skal ikke være enige, men tale sammen og gerne rykke hinanden
Kvalitetsparameter: det gode indhold
Denne artikel handler om, hvordan kvalitet udmønter sig, når det gælder aktiviteternes indhold. Dette er et af seks kvalitetsparametre, som er blevet defineret i løbet af arbejdet med projektet ”Kvalitet i folkeoplysningen”. Projektet er gennemført af DFS i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, og 12 medlemsorganisationer.
Læs mere om projektet, kvalitetsparametrene og projektmaterialerne