Hver tredje aftenskole bruger ikke debatmidlerne

33 procent af landets aftenskoler har tilbagebetalt al den kommunale støtte, der er afsat til debatarrangementer. Ikke desto mindre bliver 80 procent af midlerne på landsplan brugt til formålet.
De to tal strider tilsyneladende mod hinanden. Forklaringen er, at det især er de små aftenskoler, der ikke bruger debatmidlerne, mens de store i langt højere grad anvender dem.

10 procents-reglen
Folkeoplysningsloven forpligter aftenskolerne til at afsætte 10 pct. af deres samlede kommunale tilskud til undervisning til debatskabende aktiviteter. Aktiviteterne skal tilrettelægges, så de indeholder debat, der involverer deltagerne aktivt.
Ud over er de små aftenskoler er det det i særlig grad også de ét-faglige aftenskoler, som ikke får midlerne brugt. Det kan eksempelvis være kor, yogaskoler, husflidsskoler eller lignende skoletyper med et specialiseret fokus.
Blandt årsagerne til ikke at anvende midlerne angiver aftenskolerne blandt andet

• at puljen indeholder for få midler til at afholde et debatarrangement.
• at 10 pct. af tilskuddet for de små aftenskoler udgør et meget lille beløb.
• at debatarrangementer ikke er relevante for deres målgruppe,
• at de ikke er relevante for deres faglige profil.

Aftenskolernes samfundsmæssige rolle
Malene Thøgersen, der står bag undersøgelsen, giver denne kommentar i en artikel:
”Dette spørgsmål hænger tæt sammen med en mere grundlæggende diskussion af aftenskolernes samfundsmæssige rolle, og hvilken del af formålsparagraffen for den folkeoplysende voksenundervisning, man lægger størst vægt på: Er det formålet om at deltage aktivt og engageret i samfundslivet, hvorved debatskabende arrangementer kan spille en helt central rolle? Eller er det at øge deltagernes almene og faglige indsigt og færdigheder, hvor det snarere er aftenskolernes særlige muligheder for fordybelse i helt specifikke interesseområder inden for den traditionelle aftenskoleundervisning, som er central?”

Ikke så stort et problem
I en anden Vifo-artikel har journalist Jonna Toft talt med forskellige repræsentanter for aftenskolerne
Henrik Christensen er formand for Oplysningsforbundenes Fællesråd og sekretariatsleder i Dansk Oplysnings Forbund (DOF). Han kan godt forstå, at små aftenskoler kan finde debatkravet irrelevant:
”For en møbelpolstreraftenskole, der ledes af en frivillig bestyrelse og måske har nok at gøre med at finde undervisere, kan planlægningen af et debatarrangement om fx møbelpolstring som kulturarv eller om en ny lokalplan komme til at ligge i anden række,” siger han.
”I Oplysningsforbundenes Fællesråd har vi ikke mærket en kritik af debatkravet, selv om et stort antal skoler ikke bruger midlerne. Men når 80 pct. af pengene bruges, er problemet i mine øjne ikke så stort. Så rammer man rigtigt i lovgivningen.”.

Giv pengene til dem, der vil bruge dem
Det er John Meinert Jacobsen, der er direktør i AOF-Danmark, ikke helt enig i. I et debatindlæg på Vifo’s hjemmeside stiller han dette spørgsmål: ”Er det hensigtsmæssigt, at der ydes folkeoplysende voksenundervisningsmidler til et-fagsaftenskoler, der tilsyneladende ikke kan se værdi eller nytte i debatmidlerne?”
Han foreslår, at folkeoplysningsloven forvaltes, så debatmidlerne går til de skoler, der kan og vil gennemføre debatarrangementer.