Her finder du kvalitet i folkeoplysningen

DFS linkFå nyheder fra Folkeoplysningen

Her finder du kvalitet i folkeoplysningen

Wednesday, March 7, 2018

Rytmisk Center er et af projektets eksempler på kvalitet i kommunikation.


Kvalitet er andet end det, der kan måles og vejes. Det var udgangspunkt for arbejdet med et nyt værktøj, som skal hjælpe folkeoplysende skoler og foreninger med at identificere og udvikle deres kvaliteter.

Wednesday, March 7, 2018

Kan kvalitet i folkeoplysningen defineres? Kan man bruge kvalitetsdefinitioner til noget andet og bedre end kontrol og rangordning?
Denne udfordrende opgave har DFS – sammen med en række medlemsorganisationer – kastet sig ud i, og projektet ”Kvalitet i folkeoplysningen” er netop afsluttet med en række publikationer og videoer.
Samlet præsenterer publikationerne en definition af kvalitet i folkeoplysningen i form af kvalitetsparametre, kvalitetsaspekter og et værktøj til kvalitetsudvikling plus eksempler på kvalitet i folkeoplysningen.

Hvem var med?
DFS har udført projektet. DATS – landsforeningen for dramatisk virksomhed, DOF, Fora, LOF, SFOF, Daghøjskoleforeningen, Produktionsskoleforeningen, Ungdomsskoleforeningen, Atlantsammenslutningen, FN-forbundet, Folk & Sikkerhed samt Folkekirkens Ungdomskor har bidraget til arbejdet og fungeret som baggrundsgruppe.
Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, ved chefkonsulent Michael Andersen og chefkonsulent Christina Laugesen, har bistået med viden og sparring gennem hele processen.

Værdier og kvalitet
Kvalitet i en folkeoplysende skole eller forening er ikke det samme som kvalitet på et slagteri eller et hospital. Det har været et af udgangspunkterne for arbejdet, og derfor definerer projektet kvalitet ud fra, om det fremmer de folkeoplysende værdier: demokrati, frihed, mangfoldighed og fællesskab.
Projektet søger efter denne kvalitet i de seks parametre for kvalitet: organisation, indhold, kommunikation, fysiske rammer, underviser/instruktør/aktivitetsleder/ og deltager/medlem/frivillig.
Sådan viser kvalitet sig
Inden for hvert område, dvs. hvert parameter, har projektet fundet en række kvalitets-aspekter. Det er eksempler på, hvordan kvalitet kan komme til udtryk inden for det pågældende parameter.
For eksempel er et af kvalitetsaspektrene for ”de gode fysiske rammer”, at de understøtter etablering af fællesskab og relationer mellem deltagere, medlemmer eller frivillige.
Formålet med at udvikle nye begreber har været at skabe et værktøj, som skoler og foreninger kan bruge til at identificere deres egne kvaliteter og til at arbejde for at styrke kvaliteten på udvalgte områder af deres aktivitet.

Vellykket test
Undervejs i projektet er værktøjet blevet testet i skoler og foreninger. Her har det vakt stor interesse og begejstring.
”Det giver mening for os som gruppe at arbejde med redskabet. Det er en god måde at snakke sammen om, hvad vi vil som bestyrelse. Det har givet os tre timer til ideudvikling, og vi har fået set nogle nye aspekter og områder, der kan udvikle vores folkeoplysning,” siger Eigil Holm Nielsen, der er bestyrelsesmedlem i SFOF Djursland.
Jan Vestergaard, skoleleder i LOF Nord, er enig: ”Det får en til at tænke mere konkret og konstruktivt i forhold til den generelle snak, vi ofte tager om udvikling af vores aftenskole.”

Materialerne
  • Procesvejledning: Sådan gør du
  • Deltagerhæfte: Kvalitet i folkeoplysningen - Hvad er det?
  • Skema til handlingsplan
  • Skema til selv-evaluering
  • Power Point skabelon til procesvejleder
  • Gode eksempler til inspiration
  • Hæfte med cases på god kvalitet indenfor folkeoplysningen
Tilpasses lokale forhold
Formålet med materialet er at udvikle kvaliteten af det folkeoplysende arbejde. Det er let at tilpasse lokale forhold og kan anvendes på flere måder, fortæller Stine Hohwü-Christensen, udviklingskonsulent i DFS:
”Det kan bruges af alle, der ønsker at sætte gang i en udviklingsproces. Materialet kan bruges til at arbejde med alle aspekter af det folkeoplysende arbejde. Uanset hvilket tema man ønsker at arbejde med, anbefaler vi afsætte mindste tre timer til processen.”
Ud over den trykte procesvejledning, et deltagerhæfte og PP-slides til procesvejlederen har projektet også udarbejde et hæfte med gode eksempler på kvalitet i folkeoplysningen samt to korte videoer, der fortæller, hvorfor og hvordan man kan arbejde med værktøjet.
Nyhedskategorier