Rytmisk Center er et af projektets eksempler på kvalitet i kommunikation.
Kvalitet er andet end det, der kan måles og vejes. Det var udgangspunkt for arbejdet med et nyt værktøj, som skal hjælpe folkeoplysende skoler og foreninger med at identificere og udvikle deres kvaliteter.
Wednesday, March 7, 2018
Kan kvalitet i folkeoplysningen defineres? Kan man bruge kvalitetsdefinitioner til noget andet og bedre end kontrol og rangordning?
Denne udfordrende opgave har DFS – sammen med en række medlemsorganisationer – kastet sig ud i, og projektet ”Kvalitet i folkeoplysningen” er netop afsluttet med en række publikationer og videoer.
Samlet præsenterer publikationerne en definition af kvalitet i folkeoplysningen i form af kvalitetsparametre, kvalitetsaspekter og et værktøj til kvalitetsudvikling plus eksempler på kvalitet i folkeoplysningen.
Hvem var med?
DFS har udført projektet. DATS – landsforeningen for dramatisk virksomhed, DOF, Fora, LOF, SFOF, Daghøjskoleforeningen, Produktionsskoleforeningen, Ungdomsskoleforeningen, Atlantsammenslutningen, FN-forbundet, Folk & Sikkerhed samt Folkekirkens Ungdomskor har bidraget til arbejdet og fungeret som baggrundsgruppe.
Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, ved chefkonsulent Michael Andersen og chefkonsulent Christina Laugesen, har bistået med viden og sparring gennem hele processen.