Folkeoplysningen kommenterer FGU-lovforslag

Folkeoplysningen kommenterer FGU-lovforslag

Wednesday, February 21, 2018


Fire lovforslag, der skal udgøre grundlaget for den Forberedende Grunduddannelse, er på vej. DFS og flere af vores medlemsorganisationer har afgivet høringssvar til regeringens udkast til lovforslag.

Wednesday, February 21, 2018

DFS indleder sit høringssvar med en samlet tilslutning:
”Samlet set støtter vi lovforslagene vedr. FGU. Især er vi glade for, at der tages udgangspunkt i den enkelte unges situation, for den store fleksibilitet i uddannelsen, for at der skabes en samlet kommunal indgang, for etablering af et kædeansvar, for kontaktpersonen og for ambitionen om en ensartet finansiering.”
Derudover har DFS en række kommentarer, der især bygger på høringssvarene fra disse medlemsorganisationer Produktionsskoleforeningen, Daghøjskoleforeningen, Ungdomsskoleforeningen, AOF, Efterskoleforeningen og FFD.
Et udvalg af DFS’ kommentarer
• Produktionsskolernes stærke udgangspunkt i værkstedsundervisningen bør fremhæves mere kvalificeret i lovtekstens §§ 14 og 15.
• Vi støtter i høj grad muligheden for kombinationsforløb, jf. § 29. I lovteksten nævnes udelukkende muligheden for at kombinere med elementer fra kompetencegivende ungdomsuddannelser og folkehøjskoler. Muligheden bør udvides til også at omfatte de
• I forhold til § 1, stk. 3 om indtægtsdækket virksomhed og § 3, stk. 2 om varetagelse af undervisning i bl.a. yderområder og landdistrikter, bør det sikres, at FGU ikke udkonkurrerer andre civilsamfunds- eller markedsaktører som f.eks. oplysningsforbund eller daghøjskoler.
• Elevdemokratiet på uddannelserne bør sikres både med elevrepræsentation i bestyrelserne og med oprettelsen af elevråd.
• Vi foreslår at det i § 2 k præciseres, at målgruppevurderingen skal indeholde en vurdering af andre tilbud, der kan tjene den unge bedst, dvs. de tilbud, der nævnes i bemærkningerne s. 27.
• Der bør sikres mulighed for, at personer under 25 år, der ikke tilhører målgruppen for FGU også fremover har ret til tilbud efter lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne.
Relaterede nyheder