Fra en tidligere Vejlederkonference
Hvordan håndterer vejledere paradokset mellem den rationelle politiske detailstyring og det tumultariske arbejdsmarked, som er præget af prækarisering og disruption. Det er temaet for Vejlederkonference 2017
Thursday, February 16, 2017
UCC afholder sin årlige vejlederkonference den 10.–11. maj. Konferencen henvender sig til alle, der arbejder med uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning i UU-centre, Studievalg, på ungdomsuddannelser, produktionsskoler, videregående uddannelser, efterskoler, jobcentre, A-kasser m.v.
Tid: Wednesday den 10. May 2017 kl. 10:00 til Thursday den 11. May 2017 kl. 13:15
Sted: Hotel Svendborg, Svendborg
Tilmeldingsfrist: Monday den 6. March 2017
Pris: 3.995 kr. ekskl. moms med overnatning / 2.995 kr. ekskl. moms uden overnatning
Tvivl og utryghed
I invitationen skriver de bl.a.:
”Vores liv er fyldt med overgange, som kan være fremkaldt af ydre omstændigheder og begivenheder, egne tilskyndelser og drivkraft – eller bare som led i et mere eller mindre ’organisk’ udviklingsforløb.
Overgange hensætter ofte mennesker i en tilstand af tvivl og utryghed – men også ambivalens i forhold til nye muligheder, udvikling, sporskifte. Overgangssituationer peger derfor på et udtalt vejledningsbehov.
Alle vejledere – og mange undervisere og lærere – arbejder i dag med vejledning i forbindelse med overgange. Med valg og beslutninger i forbindelse med uddannelse og karriere, med karrierelæring og udvikling af karrierekompetencer, med motivation og vedholdenhed i omstillingsprocesser.
Hvordan håndterer vi som vejledere paradokset mellem den rationelle politiske detailstyring og det tumultariske arbejdsmarked, som uvægerligt gør en ende på rationel karriereplanlægning og forudsigelige sammenhænge mellem uddannelse og job?”
Hovedoplæg