Undersøgelser peger på bedre veje til unges uddannelser

Gennem det seneste års tid har en ekspertgruppe arbejdet med at finde ”Bedre veje til en ungdomsuddannelse.” Ekspertgruppen er nedsat af Undervisningsministeren og består af eksperter på området.
Ekspertgruppens opgave har været at komme med anbefalinger til, ”hvordan de unges uddannelsesadfærd kan målrettes, så elevernes behov i højere grad tilgodeses, så frafald og dobbeltuddannelse minimeres, og den unges vej gennem ungdomsuddannelserne ikke forsinkes.

Betydeligt problem
Ekspertgruppen har gennemført et større analysearbejde, og resultaterne er netop blevet offentliggjort. I løbet af et par uger kommer gruppens anbefalinger.
Det første hovedfund er – ikke overraskende – at problemet er betydeligt. 16 procent af alle unge har ikke gennemført en ungdomsuddannelse og er heller ikke i gang, når de fylder 23 år.

Behov for fleksible tilbud
En delundersøgelse har set på den gruppe unge, som kan have brug for et forberedende tilbud mellem folkeskole og ungdomsuddannelse. Det gælder 29 procent af en årgang.
I en opsummering peger undersøgelsen på, at disse unge især har behov for:
- En meningsfuld uddannelsesplan, som løbende justeres
- En sammenhængende tilgang til de unge
- Fleksible tilbud, der kan møde de unge, hvor de er
- Fokus på at skabe uddannelsestillid hos de unge
- Inkluderende læringsmiljøer, hvor de unge føler sig godt tilpas
- Adgang til uddannelse og praktik
Derudover peger undersøgelserne også på, at det er vigtigt, at de unge har en fast voksen kontaktperson, f.eks. en mentor, gennem hele processen.
”Jeg tror, at det rammer meget præcist. Det svarer til andre undersøgelser, og det er præcist det, vi hører fra de folkeoplysende skoleformer, som arbejder med denne gruppe,” siger Trine Bendix, sekretariatsleder i DFS. Hun er medlem af undersøgelsens referencegruppe.
”Især bemærker jeg, at EVA (Danmarks Evalueringsinstitut) skriver, at det er en meget sammensat og uhomogen gruppe med meget forskellige typer problemer, at det er vigtigt, at de unges faglige, sociale og personlige behov kan imødekommes,” tilføjer Trine Bendix.

Individuelle tilbud
Samme pointer har en anden delundersøgelse, som EVA har udarbejdet sammen med SFI og KORA. De har set på, hvilke praksisser der er virkningsfulde over de 16-25 årige, som har behov for ekstra støtte for at komme i gang med en ungdomsuddannelse.
De peger blandt andet på: individuelle tilbud, små holdstørrelser, fleksibilitet, differentiering, trygge rammer og gode sociale relationer. Desuden viser deres undersøgelse, at der er behov for tætte samarbejdsrelationer mellem familie, Ungdommens Uddannelsescentre, jobcentre og ikke mindst mellem uddannelsesinstitutionerne.
Det forudsætter et vist niveau af frihed, både for de unge og for institutionerne.
”Det springer i øjnene, at det netop er det, de folkeoplysende skoleformer er gode til, hvad enten det er daghøjskoler, frie fagskoler, produktionsskoler, ungdomsskoler, højskoler, efterskoler eller oplysningsforbund,” siger Trine Bendix.
”Jeg mener, at disse resultater giver anledning til, at regering og folketing igen ser på fleksuddannelsen. Her var ideen netop, at et tæt koordineret samarbejde mellem forskellige typer uddannelsestilbud skulle gøre det muligt at give de unge håndholdte tilbud, der kunne variere i indhold, længde og tempo,” tilføjer DFS’ sekretariatsleder.
Forslaget om en fleksuddannelse blev første gang udviklet i 2010 af de daværende oppositionspartier, S, R, SF og Ehl, i samarbejde med de folkeoplysende skoleformer. Det indgik i SRSF-regeringens grundlag i 2011, men blev aldrig virkeliggjort.

 Forventninger til anbefalingerne
”I stedet fik vi den kombinerede ungdomsuddannelse. Den er sikkert fin for nogen, men den er slet ikke fleksibel og tilpasset de unge, og den kan langt fra rumme de mange unge, der har behov for forberedende tilbud.
Siden er denne gruppe blevet endnu større, fordi der er indført karakteradgangskrav til erhvervsuddannelserne. Der er derfor stærkt brug for at tænke nyt og etablere nogle tilbud, som svarer til de behov, målgruppen har.
Det lægger ekspertgruppens analyser også op. Hvis anbefalingerne er i tråd med analyserne, så er der virkelig grund til at være optimistisk,” siger Trine Bendix.