Underleverandør til det offentlige

Vil regeringen reducere civilsamfundet til en billig underleverandør for den offentlige sektor? Det kan jeg frygte, når jeg ser, hvordan børne- og socialminister Mai Mercado og innovationsminister Sophie Løhde har sammensat en task force, der skal hjælpe med at udforme en civilsamfundsstrategi. Bortset fra DUF’s formand har alle de øvrige deltagere en baggrund i det sociale arbejde, erhvervslivet eller kommunerne.

Som professor Bjarne Ibsen har gjort opmærksom på, er langt de fleste danske frivillige andre steder, nemlig inden for kultur- og fritidsområdet.

De folkeoplysende skoler og foreninger, som jeg repræsenterer, er en del af dette frivillige arbejde og af et civilsamfund, som ikke må reduceres til gratis arbejdskraft i social- og sundhedssektorerne.

Med den indsnævring af civilsamfundet, der ligger i task force sammensætningen, må man spørger, om nogle frivillige er bedre end andre. I hvert fald bryder regeringen med den aftale, som regering og civilsamfund indgik, da vi i 2013 fornyede Frivillighedscharteret.

Charterets formål er at ”….videreudvikle en frivillig verden, der alene, sammen og i samspil med det offentlige beriger, bevæger og berører den enkelte, fællesskabet, samfundet og fremmer en dynamisk udvikling.”

Charteret lægger vægt på, at frivilligt engagement har en værdi i sig selv, at det udvikler en enkelte og fællesskabet. Det lægger vægt på foreningsdannelsen der udvikler dannelse og demokratisk medleven.

Som mange andre dele af civilsamfundet vil folkeoplysningen gerne bidrage til at løse samfundets problemer og opgaver. Men det forudsætter Frivillighedscharterets forståelse for, at vi er selvstændige, uafhængige foreninger, der i sig selv bidrager til et demokratisk samfund.