Stærke basale kompetencer er nødvendige

Efteruddannelse er nødvendig, men der ikke nok, der deltager i det. Det har været udgangspunktet for en ekspertgruppe, som for nylig afleverede sin rapport og sine 13 anbefalinger.

En forudsætning for faglig opkvalificering
Ekspertgruppen mener, at der er behov for et løft af de basale kompetencer i arbejdsstyrken. De henviser til den såkaldte PIACC-undersøgelse, som viste, er 600.000 danskere har utilstrækkelige færdighederi læsning, 500.000 i matematik og 1.000.000 digitalt.
Ekspertgruppen ser dette som en af årsagerne, at for få deltager i efteruddannelse: ”Stærke basale kompetencer er en forudsætning for at tilegne sig ny viden for at kunne deltage i faglig opkvalificering på arbejdspladsen og den enkeltes muligheder for omskoling på arbejdsmarkedet i det hele taget,” skriver de.
De folkeoplysende skoleformer står samlet set for mere end halvdelen af den almene kompetenceudvikling, og John Meinert Jacobsen er begejstret for ekspertgruppens anbefalinger om styrke denne indsats:
”Rapporten udfolder dette område godt, og de opfordrer til at udvide FVU med undervisning i digitale kompetencer og engelsk. Det har vi arbejdet for i mange år.”

Uklar struktur og finansiering
Ekspertgruppen anbefaler også, at undervisningen i de basale kompetencer knyttes tæt til den faglige efteruddannelse, blandt andet gennem virksomhedsforlagt FVU.
”Det har vi stor erfaring med. Jeg har netop været til en konference og hørt om AOF’s samarbejde med DSB. De kurser har løftet 700 medarbejderes kompetencer, fortæller AOF-direktøren.
Han peger dog på, at det er uklart i rapporten, hvilken rolle AOF og andre aktører uden for det offentlige skal spille i en ny struktur på området.
”Ekspertgruppen går også uden om finansieringsspørgsmålet. Behovet for styrket almen voksenuddannelse er så stort, at der må afsættes flere penge til det,” siger John Meinert Jacobsen.

Personlig uddannelseskonto
Ifølge rapporten finder mere end hver tredje medarbejder det ikke nødvendigt med efteruddannelse. Andre undersøgelser har vist, at voksne med begrænset uddannelse er meget tøvende over for at ”sætte sig på skolebænken” igen. Det er ikke en problemstilling, ekspertgruppen gør meget ud af.
”De har dog et forslag, som kan styrke den enkeltes motivation til at efteruddanne sig. Det er forslaget om, at hver enkelt lønmodtager får en personlig uddannelseskonto, hvor der både er afsat tid og penge. Man kan sammenligne det med feriepenge. Den står på den enkeltes konto, og hvis ikke han eller hun bruger tiden og pengene, er de tabt,” fortæller John Meinert Jacobsen.