Regeringsforslag undergraver de frie skoler

De unge, der ikke selv finder vej til en ungdomsuddannelse, er målgruppen for FGU. Det er en meget sammensat gruppe med vidt forskellige udfordringer og behov. Det slog regeringens eget ekspertudvalg fast med syvtommersøm.

I dag er en række frie skoleformer med til at hjælpe unge fra målgruppen videre: frie fagskoler, produktionsskoler, højskoler, ungdomsskoler, daghøjskoler, efterskoler og oplysningsforbund. De gør det på hver deres måde med tilbud, der med stor succes har hjulpet særlige dele af den samlede målgruppe: nogle med kostskoleformen, nogle med målrettede pædagogiske metoder, nogle med praksisorientering og meget mere.

At etablere et nyt samlet tilbud er ikke en dårlig ide. Men regeringen går videre og forsøger at stoppe alle unge i målgruppen ind i én ny kommunal institution, FGU. Produktionsskolerne skal nedlægge sig selv og deres form for pædagogik skal finde en plads i FGU. Ingen af de andre frie skoleformer er nævnt i forslaget. Tværtimod ”advarer” regeringen de kommunale vejledere mod at bruge andre muligheder end FGU. Det må kommunerne kun, hvis der er særlige faglige grunde til ikke at bruge FGU.

Samtidig foreslår regeringen en model, der giver både de kommunale vejledere og de unge selv al mulig grund til at undgå de frie skoleformer:
- En kommunal ungeindsats, der skal visitere de unge, vil under alle omstændigheder være tilbøjelig at sende de unge til en anden kommunale institution, FGU
- Hvis den kommunale ungeindsats alligevel overvejer frie skoleformer, så bliver det dyrere for dem.
- Hvis de – trods dette – alligevel overvejer at råde den unge til prøve en fri fagskole, en daghøjskole eller noget andet, så vil den unge sandsynligvis få en mindre ydelse til at leve for.

Med dette forslag tager regeringen alt for meget udgangspunkt i systemets behov og alt for lidt i de unges. I samme øvelse smider de de frie skoleformer ud med badevandet.

Skolerne vil ikke kunne opretholde deres tilbud til denne målgruppe, hvis 99 procent af de unge skal presses ind i FGU-monopolet. Jeg frygter, at nogle af dem slet ikke vil kunne overleve som skoleform.
Man skal altså ikke regne med, at de står parate til at samle de unge op, der falder ud af FGU, eller som bliver smidt ud efter to år uden at være blevet klar til en ungdomsuddannelse eller til job.

Derfor vil jeg opfordre Folketingets partier til at tænke grundigt over, hvad de er i gang med. De frie skoleformer og andre tilbud skal være en reel del af den palet af tilbud, som den kommunale ungeindsats kan anvende, og som de unge kan vælge. Det kræver også økonomisk ligestilling af tilbuddene. Økonomisk ligestilling sikres bedst med en primær statslig, øremærket finansiering i form af et statsligt taxameter, som også kan følge de unge over i andre tilbud end FGU. En statslig model er også en langt bedre sikring af et ensartet kvalitetsniveau og et bedre værn mod at blive et årligt spareobjekt end regeringens forslag om at overlade hele ansvaret til kommunerne.