I DFS er der to store projekter, som en kommende IT konsulent vil skulle arbejde med:
• Gennemgå og afsøge mulighederne for outsourcing
• Valg og implementering af et nyt administrationssystem
Arbejdsområdet for en kommende IT konsulent omfatter i øvrigt:
• Installation og vedligeholdelse af computere, server, netværk, internetforbindelse og telefonløsning, webhotel
• Teknisk bistand til sekretariatets medarbejdere
• Råd, vejledning og teknisk bistand til medlemsorganisationer
• Ansvarlig for at følge op og systematisere vores back log og support-funktion.
Vi forventer, at du har følgende kompetencer.
• Grundlæggende forståelse for design og programmering af hjemmesider i Umbraco CMS og IT-drift og kan sætte dig ind i mange forskellige aspekter af IT
• Kompetencer og erfaring inden for indkøb og drift af software-løsninger og cloud-services
• Indkøb og opsætning af hardware – fra telefoner til computere
• Kan styre processen fra scoping til levering
• Rådgivning om forskellige aspekter af IT
• Har gode kommunikative evner
• Arbejder struktureret og selvstændigt og er god til at samarbejde med kollegaer.
Det er en ekstra fordel hvis du også har kompetencer og erfaring inden for:
• Projektledelse
• Kendskab til foreningsverdenen.
DFS er en brancheorganisation for folkeoplysningen i Danmark. Vi er en paraplyorganisation for 34 landsdækkende folkeoplysende organisationer. Som sådan varetager vi vores medlemsorganisationers interesser over for politikere og myndigheder og tilbyder forskellige services – herunder it-services - til vores medlemsorganisationer. Vi er et travlt sekretariat med 10 dygtige og engagerede medarbejdere. Vi har en uformel omgangstone og mange spændende projekter.
Vi kan tilbyde:
- Indflydelse på de teknologivalg vi træffer.
- Mange eksterne kontaktflader.
- Et engageret og uformelt arbejdsmiljø.
- Fleksible arbejdstider og indflydelse på egen arbejdsdag.
- En stilling på 30 timer ugentligt.
- Løn efter forhandling.