På Brenderup Højskole får eleverne bæredygtighed ind under neglene. (Foto: Brenderup Højskole)
På landets højskoler udvikler eleverne grønne løsninger i fællesskab. Her bliver både hænder og hoveder sat i spil, og det skaber mulighed for en stærk indsats for bæredygtighed.
Tuesday, November 7, 2017
Læring skaber styrke og glæde
Denne artikel er en af syv artikler, der belyser, hvordan folkeoplysningen i Danmark bidrager til målsætningerne i det europæiske ”Manifest for voksenlæring i det 21. århundrede.”
Manifestet er udgivet af europæiske samarbejdsorganisation ”European Association for the Education of Adults” (EAEA). Det har været grundlaget for EAEA’s fejring af 2017 som det Europæiske år for Voksenlæring. Fejringen er sket under overskriften ”Læring skaber styrke og glæde”.
De øvrige seks artikler handler om:
Hovedpunkterne i "Manifest for voksenlæring i det 21. århundrede" (dansk)
Fra det lavpraktiske til det højtflyvende
De husbyggende elever på Nordfyn er kun et blandt mange eksempler på højskoler, der har fokus på grøn omstilling. Interessen er så stor, at 20 højskoler i 2015 gik sammen i et netværk for at dele erfaringer og skabe pædagogisk udvikling inden for området.
Rasmus Vincentz er bæredygtighedskoordinator i Folkehøjskolernes Forening (FFD) og sidder i styregruppen for netværket. Han fortæller, at højskolerne har et unikt potentiale for at skabe en bred forståelse for bæredygtighed: ”Her kan man tage lange naturfilosofiske og miljøpolitiske diskussioner i timerne, og bagefter kan man gå ud og grave have eller tage på studietur til en landmand. De forskellige tilgange giver tilsammen en dybere indsigt.”
Det sker bl.a. på Testrup Højskole, hvor praktisk arbejde omkring selvforsyning kombineres med vidensformidling om cirkulær bioøkonomi, FN’s bæredygtighedsmål og moderne fødevareproduktion.
Fællesskab giver handlemuligheder
Rasmus Vincentz oplever, at de unge har et stort kendskab til miljøproblemer, men mangler handlemuligheder. Også her kan højskolerne byde ind.
”Vi kan være løsningsudviklende, så eleverne oplever, at det giver mening at tage fat på opgaverne, og at man i fællesskab kan rykke ved tingene, både lokalt og globalt.”
På højskole får man desuden erfaring med social bæredygtighed, idet alle bidrager til at skabe et fællesskab og dermed er forbundne, fortæller Rasmus Vincentz. Han peger dermed på, at bæredygtighed ikke kun drejer sig om fødevarer og forbrug, men også om hvordan vi indretter vores fællesskaber.
Grøn strategi for højskolerne
De mange grønne tiltag på landets højskoler peger på en mere generel tendens. I foråret vedtog FFD således en ny fælles fem-årig strategi, og her er et af pejlemærkerne, at højskolerne skal være ”en stærk, relevant og løsningsorienteret partner i den samfundsmæssige omstilling til bæredygtighed.”
Målet er, at højskolerne bliver rustede til at klæde mennesker på til at kunne træffe bevidste, ansvarlige og oplyste valg og være i stand til – individuelt og i fællesskab – at handle i en kompleks og usikker fremtid.
Selvom der er udfordringer nok, er Rasmus Vincentz positiv:
”Højskolerne tilbyder en unik faglig dybde og nuancering i forhold til bæredygtighed, og så kan de jo mobilisere de 45.000 kursister, der årligt går på højskole.”
Fra Manifest for voksenlæring i det 21. århundrede:
BÆREDYGTIGHED
Europæiske borgere har behov for information og innovationsrum for at udvikle nye livsstile, nye projekter og nye metoder. Voksenuddannelse kan tilbyde denne information og disse debatfora, og den kan styrke kreativitet.