Guider om frivillighed og foreningsliv

Guider om frivillighed og foreningsliv

Tuesday, March 7, 2017


Hvilke krav er der, når man etablerer en forening? Bestyrelsens ansvar for foreningens økonomi. Hvordan får vi fat på flere frivillige? Det er nogle af de spørgsmål, man kan få besvaret i CFSA’s mere end 40 gratis online guider for frivillige, foreninger og kommuner.

Tuesday, March 7, 2017

CFSA står for Center for Frivilligt Socialt Arbejde. På centerets hjemmeside kan man finde over 40 gratis guider. Nogle af dem er målrettede frivilligt socialt arbejde, men mange af dem er nyttige for enhver, der arbejder i en forening.
Blandt guiderne er:

  • Sådan starter I en ny forening
  • Sådan registrerer I jeres forening
  • Sådan rekrutterer I nye frivillige
  • Moms og foreninger
  • Sådan skriver I jeres egne vedtægter
  • Bestyrelsens ansvar for foreningens økonomi
  • Fastholdelse af frivillige - om motivation og trivsel
  • Bestyrelsens opgaver
  • Sådan laver I en samarbejdsaftale mellem kommuner og frivillige foreninger

Kurser

CFSA har også en omfattende kursusvirksomhed. På forårets program er blandt andet:

Undgå problemer - Få styr på jura, love og regler for foreninger og frivillige
Har du styr på de juridiske rammer og regler – og kender du til den lovgivning, som gælder for foreninger og frivillige? På dette kursus får du en solid introduktion og gennemgang af feltet, så du bliver i stand til at styre uden om de gængse fælder og faldgruber i dit frivillige foreningsarbejde.

Bliv hørt på rådhuset! Politisk interessevaretagelse for frivillige foreninger
På dette kursus får du viden, tips og fif til, hvordan du kan styrke kontakten med kommunalpolitikerne og den administrative ledelse i din kommune. Målet er, at du som ansat leder eller ledende bestyrelsesmedlem i din organisation bliver bedre til at agere i den lokale politiske verden.