Dokumentation – nu også med dannelse

DFS linkFå nyheder fra Folkeoplysningen

Dokumentation – nu også med dannelse

Friday, October 6, 2017

Summemøde efter et af oplæggene.


Dokumentation kan være meget andet end grafer. Dannelse og værdibårne aktiviteter kan også dokumenteres. Derfor var det lille ”og” betydningsfuldt i konferencetitlen ”Dokumentation og dannelse”.

Friday, October 6, 2017

Af MIchael Voss

”Det, vi laver, kan ikke måles og ikke beskrives med ord.” Selvironisk på folkeoplysningens vegne citerede DFS’ sekretariatsleder, Trine Bendix, satirespalten Rokokoposten under en af debatterne på medlemskonferencen den 4.-5. oktober på Kolle Kolle konferencecenter i Værløse.
De indsigtsfulde oplæg og de cirka 65 deltageres engagerede debatter afdækkede i hvert fald to væsentlige pointer:
- At dokumentation ikke behøver at være DJØF’iserede excelark og kurver, men at det også kan være kvalitative interviews, simple samtaler, prosatekster og for den sags skyld håndtegninger – med andre ord, at man også kan dokumenter det værdibaserede og det dannende.
- At de folkeoplysende organisationer ikke er slet så forskrækkede over for at dokumentere deres virksomhed. Tværtimod er mange godt i gang.

Konferenceglimt
Der blev sagt mange kloge ord i løbet af konferencedøgnet. Modsætninger blev afdækket. Uenigheder åbent debatteret i bedste folkeoplysende stil.
Det fulde udbytte får kun konferencedeltagerne selv. Her vil vi nøjes med at dokumentere konferencen ved hjælp af nogle glimt fra oplæg og debatter.

Offensiv dokumentation
”I efterskolerne er vi efterhånden blevet rigtig gode til at dokumentere effekten af undervisningen, men det halter med dokumentation af dannelse. På begge felter skal vi passe på, at det ikke bare bliver en forsvarsposition. Vi skal også kunne gå i offensiven og vise – dokumentere – at vi er værdibaserede skoler”
Sådan sagde Bjarne Lundager, direktør i Efterskoleforeningen, i en paneldebat.

Dokumentationens omkostninger
I samme paneldebat pegede den nyligt tiltrådte generalsekretær i DATS - Landsforeningen for Dramatisk Virksomhed, Kim von Bülow, på, hvad der ikke bliver gjort, når man prioriterer dokumentationsarbejdet.
”Vi skal ikke glemme, at dokumentation tager ressourcer fra kerneydelsen. I mit tidligere arbejde – på en erhvervsskole – var det tydeligt, at der blev færre ansatte til kerneydelsen, undervisning, og flere ansatte i administrationen, ikke mindst i projektafdelingen, som hele tiden dokumenterede.
I mit nuværende noget mindre sekretariat viser det sig på den måde, at hver gang vi bliver afkrævet dokumentation af andre, går det ud over den dramatiske virksomhed.”

Når tal skjuler virkeligheden
Fra salen gav Lisbeth Trinskjær, der er formand i Foreningen af Folkehøjskoler i Danmark, et eksempel på, hvor galt det kan gå, hvis vi kun taler om det, der kan måles og vejes.
”Jeg var for nylig i Island for at fortælle om undersøgelse, der viser, hvordan højskoler kan hjælpe unge, der har forskellige problemer.
Tilhørerne var begejstrede. Vi laver en højskole for alle de unge, der har problemer, og så er det problem løst, lød reaktioner fra min islandske værter.
Men sådan fungerer det jo ikke. Når højskolerne kan hjælpe unge med problemer, er det netop, fordi vi også har alle de velfungerende unge.”

Hvad er god dokumentation?
Leif Olsen er centerleder i VIVE, hvis fulde navn er Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. VIVE blev oprettet den 1. juli 2017 efter en fusion mellem SFI og KORA.
Blandt Leif Olsens pointer var:
- At dokumentation ikke er noget i sig selv. Det er uadskilleligt fra evaluering, og det kan ikke anvendes til evaluering uden analyse.
- At dokumentation er andet end teknik. En systematisk vurdering må altid ske på baggrund af bestemte værdikriterier, og dermed kommer dannelsesaspektet ind.
- At det er nødvendigt at gøre sig klart, hvem man dokumenterer for. F.eks. skal et dokumentations-analyse-evaluerings projekt gribes helt forskelligt an, alt efter om det skal bruges til udvikle organisationens praksis eller til at vise dem, der bevilliger pengene, om de er givet godt ud.
- At dokumentation ikke behøver at være DJØF’iserede tabeller eller diagrammer. Det kan også være prosa, og det kan også være håndtegninger – hvilket han gav et meget overbevisende eksempel på
Som afslutning på oplægget stillede Leif Olsen det retoriske spørgsmål:
Hvad er god dokumentation?
Og han svarede selv:
Når der er tale om både dokumentation og dannelse.

Verdensmål i Danmark
Lidt uden for hovedtemaet holdt Torleif Jonasson, FN-forbundets generalsekretær, morgensamling om FN’s 17 verdensmål.
”Nej, verdensmålene handler ikke kun om fattige lande, og det er ikke kun en opgave for bistandsorganisationer. ”
Torleif henviste til Mål 10 "mindre ulighed", som har et undermål om, at indkomsten for de fattigste 40 procent af befolkningen skal stige hurtigere end landsgennemsnittet.
”Skal vi nå det mål i Danmark, vil det nok kræve en noget anden skattepolitik,” sagde han.
Med særlig adresse til de forsamlede folkeoplysere præsenterede Mål 4 ”kvalitetsuddannelse til alle”, der har et undermål 4.7:
”Inden 2030 skal alle elever have tilegnet sig den viden og de færdigheder, som er nødvendig for at fremme en bæredygtig udvikling, herunder bl.a. gennem undervisning i bæredygtig udvikling og en bæredygtig livsstil, menneskerettigheder, ligestilling mellem kønnene, fremme af en fredelig og ikke-voldelig kultur, globalt borgerskab og anerkendelse af kulturel mangfoldighed og af kulturens bidrag til en bæredygtig udvikling.”
”Der har vi jo nærmest et forslag til næste revision af DFS’ formålsparagraf,” sagde Torleif Jonasen.

Tidligere studievært Anja Bo styrede oplægsholdere og involverede publikum i diskussion og ideudvikling.

Også på programmet
På det tætpakkede program var derudover:

  • Stefan Hermann, rektor på professionshøjskolen Metropol, der præsenterede det, han kalder de to positioner i debatten om dannelse: Den politisk administrative-position, hvor noget ikke findes, hvis der ikke er tal på det, og den pædagogiske-konservative position, som ikke bryder sig om at sætte data på sine ydelser, men finder det tilstrækkeligt, at man befinder sig på den moralsk rigtig side af vejen.
  • Susanne Docherty, centerchef for kultur, turisme, idræt og medborgerskab i Helsingør Kommune, præsenterede meget konkrete redskaber til dokumentation af aktiviteterne på hendes område.
  • Maja Pilgaard, forskningsleder for VIFO – videnscenter for folkeoplysning, fortalte, hvilken rolle centeret har, og hvordan de udvælger og arbejder med undersøgelser, og hun understregede, at VIFO ikke har til opgave at værne om folkeoplysningen, men snarere at udfordre den for at skubbe til udvikling.
  • Fire debatworkshops med temaerne ”Foreninger og frivillighed”, ”Aftenskoler, folkeoplysning og sundhed”, ”Udsatte unge” og ”Værdier og dannelse”.
  • Et bonusseminar, hvor Celia Skaarup og Kathrine Weber, DFS, præsenterede en undersøgelser af  barrierer og løsningsmodeller for inklusion af flygtninge og indvandrere i folkeoplysningen.
Nyhedskategorier