Bekymret over civile og politiske rettigheder i Danmark

Henvendelsen indgår i et officielt forløb, hvor FN’s menneskeretskomite har udarbejdet en skriftlig rapport om Danmarks overholdelse af FN konvention om civile og politiske rettigheder. I august 2016 udsendte komiteen 22 anbefalinger til forbedring af disse rettigheder i Danmark. I syv af dem anbefalede komiteen, at Danmark straks ændre regler og praksis.
I denne proces har komiteen inddraget NGO’er. Det er det, som de 15 organisationer har bidraget til.

Regeringen afviser
I en artikel på FN-forbundets hjemmeside fortæller Ole Olsen, der er medlem af forbundets menneskeretsudvalg, om sagen. Han skriver fortæller blandt andet, at den danske regering svarede FN’s menneskeretskomite i juli: ”…generelt med bemærkninger om, at man ikke så grund til at ændre på noget”.
Om isolationsfængsel skriver Ole Olsen:
”Det har i mange år været et kritikpunkt fra CCPR at Danmark ofte holdt varetægtsfængslede i lang isolation, men det er blevet et mindre problem. Til gengæld er isolationsfængsling nu blevet et disciplinært redskab. Især fanger som opdages at have en mobiltelefon sættes i isolation i ofte mere end to uger - et handling, der er et meget skrapt indgreb, og som kan føre til psykiske skader for de pågældende og derfor anses for inhumant.”

I modsat retning
På udlændingeområdet bevæger regeringen sig ifølge de femten organisationer direkte modsat komiteens anbefalinger. Ole Olsen skriver:
”Et af punkterne er kritik af at regeringen har strammet restriktionerne over for personer på såkaldt "tålt ophold". Helsinki-komiteens kritiske rapport om udrejsecentret Kærhovedgård, er et bilag til brevet.
Et andet hovedpunkt er Danmarks hjemsendelse af afviste asylsøgere uden tilstrækkelig hensyn til risikoen for, at de kan blive udsat for tortur eller anden umenneskelig behandling. Her nævnes det også, at DK er meget tilbageholdelse med at få undersøgt at asylsøgere allerede har været udsat for tortur og har behov for behandling og beskyttelse - og dermed ikke følger pligterne i torturkonventionen.
Et tredje kritikpunkt er, at det er tvivlsomt, om DK lever op til pligten til at sikre at børn ikke hjemsendes til overgreb. I familiesager ser myndighederne stort set alene på de voksnes risiko, og ikke på om børn kan risikere omskæring (piger) eller blive tvunget til at blive børnesoldater (mest drenge). Der synes at være en tendens til, at børn ikke ses som selvstændige retssubjekter i udlændingelovgivningen.”