Unge engageres af indflydelse, fællesskaber og holdninger

Nogle foreninger er bedre end andre til at engagere unge i lokale fællesskaber og det nære demokrati. Ny undersøgelser peger på nogle af de faktorer, der har betydning.

"Der er en stærk sammenhæng mellem foreningstype og unges engagement i foreningsdemokratiet," skriver Bjarne Ibsen (billedet) og Klaus Levinsen i undersøgelsens sammenfatning.

Foreningslivet styrker unges engagement i det nære demokrati og deres evne til og vilje til at træffe beslutninger i lokale fællesskaber. Gennem deres engagement lærer unge bl.a. hvordan man kan diskutere og være uenig uden at blive uvenner.
Det er en hovedkonklusion i en ny undersøgelse, som professor Bjarne Ibsen og lektor Klaus Levinsen, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet, har udarbejdet for Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).

Hvad virker?
Alle de undersøgte foreninger tilbyder de traditionelle foreningsdemokratiske muligheder, men der er stor forskel på, hvor meget de unge udnytter dem. Ibsen og Levinsen peger i undersøgelsens sammenfatning på nogle forhold, som ”…synes at fremme eller begrænse de unges deltagelse i de forskellige sider af foreningsdemokratiet.
Kort opsummeret peger de på:

• Det afgørende er foreningens egen medlemsopfattelse og den måde, aktiviteterne foregår på.
• Det fremmer de unges involvering og engagement i foreningen, hvis der er en stor grad af åbenhed, og det ikke på forhånd er bestemt eller defineret, hvilke aktiviteter den skal beskæftige sig med, samt hvordan det skal ske.
• Det kollektive element i foreningsdeltagelse (f.eks. holdsport kontra individuel sport) er fremmende for de unges engagement i foreningen.
• Det sociale fællesskab er en vigtig årsag til, at de unge er medlemmer og engagerede i foreningerne.
• Foreninger med et stærkt politisk eller samfundsmæssigt engagement og foreninger, hvor lederne er optagede af større mål og værdier fremmer de unges engagement i foreningen i bred forstand.
• De unges engagement i foreningsdemokratiet er størst i de foreninger, hvor den reelle beslutningsstruktur er meget decentral.