Tvivl om temperaturen på den brændende platform

”I mange kommuner trives aftenskolerne, selv om de ikke fylder så meget i de kommunale folkeoplysnings-politikker,” siger DOF-sekretariatsleder, Henrik Christensen. Han advarer mod for drastiske konklusioner, der alene er baseret på en analyse af tekster.

Af Michael Voss

”Der er mange andre parametre, der er værd at undersøge, før aftenskolerne lægger sig fast på de fremtidige strategier,” siger Henrik Christensen.

”Undersøgelsen giver et meget retvisende billede af, hvor lidt aftenskolerne fylder i de kommunale folkeoplysningspolitikker. I mange kommuner er det andre dele af folkeoplysningen, f.eks. idrætten, der fylder, og i nogle kommuner bliver folkeoplysningspolitikken oven i købet reduceret til et underafsnit af f.eks. fritidspolitikken,” siger Henrik Christensen, som er sekretariatsleder i Dansk Oplysnings Forbund, i en kommentar til Fritid og Samfunds undersøgelse ”Aftenskolen i folkeoplysningspolitikken”.

Stigende deltagertal
I konklusionen på undersøgelsen maler forfatteren, Steffen Hartje, et sort billede af aftenskolernes situation og skriver, de befinder sig på en brændende platform. Det gør han ud fra aftenskolernes placering i de kommunale folketingspolitikker, det stadig faldende kommunale tilskud og faldet i antallet af skoler.
”Inden vi blæser i dommedagstrompeterne, skal vi huske, at teori og praksis er ikke altid det samme. I mange kommuner trives aftenskolerne, selv om de ikke fylder så meget i de kommunale folkeoplysnings-politikker. Samarbejdet med kommunen fungerer godt, og der er god søgning til kurserne.
Der har været en årrække, hvor det samlede antal kursustimer i de fem store oplysningsforbund var faldende, men de seneste tal, vi har, viser en svag stigning fra 2013 til 2014,” siger Henrik Christensen. Han er enig med Steffen Hartje i, at det er vigtigt, at aftenskolerne arbejder offensivt på at etablere partnerskaber med kommunerne:
”Økonomien er den største udfordring, og her ligger der nogle muligheder. Det har vi arbejdet på længe, og i mange kommuner har vi nogle fine aftaler, især på sundhedsområdet.”

Kombination af strategier
I undersøgelsen opstiller Steffen Hartje tre fremtidsscenarier, som han mener, at aftenskolerne må vælge imellem:

• Markedsstrategien, hvor aftenskolerne udbyder kursus på markedsvilkår, uafhængigt af kommunale politikker og med en accept af faldende tilskud
• Partnerskabsstrategien, hvor aftenskolerne arbejder målrettet på at blive betragtet som velfærdsoperatører
• Frivillighedsstrategien, der integrerer frivilligt arbejde for at skabe flere ressourcer og udvikle nye aktiviteter

”Man skal huske, at aftenskolerne ikke er én stor virksomhed. De har forskellige ideologiske baggrunde, forskellige aktivitetsprofiler, forskellige størrelser, og de fungerer i forskellige kommuner,” siger Henrik Christensen.
”Derfor tror jeg heller ikke, at aftenskole-verdenen kan vælge ét fremtidscenarie.
Allerede i dag arbejder alle aftenskoler ud fra en slags markedsstrategi, fordi de konkurrerer indbyrdes. Nogle vil kunne gå videre ad det spor og udbyde aktiviteter, som går uden for folkeoplysningslovens rammer, og så bliver det uden kommunalt tilskud. Det gør Ældresagen og menighedsrådene f.eks.
Den form for markedsstrategi kan sagtens kombineres med frivillighedsstrategien. Hvis skolelederen konstaterer, at der er et behov i kommunen for en uformel løbeklub, som idrætsforeningerne ikke udfylder, så kan han organisere det og rekruttere frivillige til at stå for organiseringen.
Andre skoler vil udvikle og styrke partnerskaberne med kommunen,” siger Henrik Christensen.
Mens DOF-sekretariatslederen er enig med Steffen Hartje i, at der skal tænkes nyt i aftenskolerne, så advarer han dog mod for drastiske konklusioner: ”Der er mange andre parametre, der er værd at undersøge, før aftenskolerne lægger sig fast på de fremtidige strategier,” siger Henrik Christensen.