Tag ikke støtten fra de religiøse foreninger

Folkeoplysningsloven er en fantastisk lov for børn og unge i Danmark. Den er med til at sikre rammen om meningsfulde fritidsaktiviteter, der giver børn og unge motion for krop og sind, lærer dem at indgå i forpligtigende fællesskaber og udvikler dem til helstøbte medborgere. Derfor opfordrer fire repræsentanter for folkeoplysning i Aarhus til, at man ikke piller ved lovgivning eller gældende regler.

"Det frivillige foreningsliv er en af nøglerne til god integration og afradikalisering– lad ikke en TV-2 dokumentar ødelægge noget grundlæggende godt." Sådan lyder opfordringen fra Torben Dreier og tre andre i Jyllands-Posten.

De fire forfattere til opfordringen, som blev bragt i Jyllands-Posten den 1. april, er:

• Torben Dreier, næstformand, Folkeoplysningsudvalget i Aarhus Kommune
• Bent Sejersen, repræsentant for det idébetonede ungdomsarbejde i Folkeoplysningsudvalget i Aarhus Kommune
• Cecilie Hansen, formand, Århus Ungdommens Fællesråd
• Christian Stubkjær, repræsentant for den religiøse gruppering i ÅUF’s styrelse

Vi bringer her hele debatindlægget.

Foreningslivet forebygger ekstremisme og radikalisme blandt unge. Så klar var konklusionen i en ny rapport om radikalisering fra TrygFonden og sikkerheds- og efterretningsvirksomheden Certa, der blev offentliggjort den 14. februar. Alligevel har mange af de politikere, der har meldt sig på banen i kølvandet på TV-2 dokumentaren ’Moskéerne bag sløret’ ønsket at trække støtten til religiøse foreninger i Gellerup.

En af politikerne, Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard, foreslår på byrådsmødet den 30. marts en 10-punktsplan, der er et ”opgør mod parallelsamfundet - nye initiativer imod vold, overgreb og ufrihed” i forlængelse af TV2-udseendelserne om ”Moskeerne bag sløret”.

På den ene side anerkender han i oplægget vigtigheden af, at børn og unge opdrages i forpligtigende fællesskaber og understreger vigtigheden af, at de deltager i fritidsaktiviteter.

På den anden side lægger Bundsgaard op til at underminere hele det system, som fritidsaktiviteterne bygger på – det folkeoplysende foreningsliv. Borgmesteren siger i sit udspil, at kommunerne skal have klarere regler for at undgå støtte til det, han kalder ”yderligtgående religiøse aktiviteter”, og at Folkeoplysningsloven ikke skal give mulighed for tilskud til ”ekstreme religiøse foreninger”. Man må i denne sammenhæng stilles spørgsmålstegn ved, hvad en ekstrem forening i det hele taget er?

Folkeoplysningsloven er på mange måder en udmøntning af Grundlovens frihedsparagraffer: ytringsfrihed, religionsfrihed, forsamlingsfrihed og foreningsfrihed. Folkeoplysningsloven kan og bør, med sine 15 kapitler og 56 paragraffer, derfor rumme de religiøse foreninger.

Det har landets kommuner dog tidligere set stort på. I 2014 udarbejdede Dansk Ungdoms Fællesråd, i samarbejde med advokatfirmaet Horten, derfor et notat, der beskriver, hvordan kommunerne skal forstå og anvende Folkeoplysningsloven og dens bekendtgørelse, når det kommer til religiøse foreninger. Samme år bekræftede Kulturministeriet, at religiøse foreninger skal støttes på lige fod med andre foreninger.

Indskærpelsen var nødvendig, fordi en række kommuner har afvist at godkende religiøse foreninger som folkeoplysende, og dermed nægtet dem økonomisk støtte. Kommunernes afslag var begrundet med, at foreningernes formål er religiøst. Der var bare ikke hjemmel til denne afvisning i loven. Omvendt blev det også klart, at ikke alt, hvad en forening laver, kan støttes med aktivitetsstøtte under folkeoplysningsloven. Der er altså allerede klare regler for, hvilke aktiviteter, der kan støttes. Aktiviteter der har karakter af gudsdyrkelse eller kirkelige handlinger, gives der ikke tilskud til.

Aarhus Kommune har yderligere klart definerede og retfærdige regler for tilskud til aktiviteterne for børn og unge i foreningerne. Da reglerne blev revideret sidste år blev kravene til foreningernes dokumentation desuden skærpet.

Lovgivningen og reglerne er gode som de er. Hvis der svindles, skal der naturligvis slås ned på det – men det må være med yderligere tilsyn og ikke med en lov- eller regelændring, der også rammer alle de andre fritidsaktiviteter, der opdrager og skaber medborgere i demokrati og fællesskab.

Vi opfordrer derfor til, at man ikke piller ved lovgivning eller gældende regler. Folkeoplysningsloven er nemlig en fantastisk lov for børn og unge i Danmark. Den sikrer, at der gives tilskud til aktiviteter for børn og unge gennem deres foreninger. Tilskuddet er med til at sikre rammen om meningsfulde fritidsaktiviteter, der giver børn og unge motion for krop og sind, lærer dem at indgå i forpligtigende fællesskaber og udvikler dem til helstøbte medborgere.

Tusindvis af børn nyder godt af de aktiviteter det aarhusianske foreningsliv tilbyder støttet af folkeoplysningsmidlerne. Det rummer hele området af børn, der spiller fodbold, går til badminton, spiller rollespil osv. Men det rummer også børnene i klubberne i kirkerne, teenagerne der laver drama i Ten Sing i KFUM&KFUK, spejderbørnene i korpsene og de mange andre børn og unge, der deltager i aktiviteter i foreninger, der bygger på en religiøs overbevisning – også i Gellerup.

Men en forening med aktiviteter som støttes med folkeoplysningsmidler, kan også have aktiviteter, der ikke kan støttes af folkeoplysningsmidler. Der er mange foreninger i Aarhus, der har et langt større budget – og forbrug – til aktiviteter end det beløb, de får i støtte. Så længe disse aktiviteter ligger inden for landets love, bør ingen gøre sig til dommer over disse – ej heller bruge dem som undskyldning for at tage penge fra alle de gode aktiviteter, der er støttet af folkeoplysningsmidlerne.

Det frivillige foreningsliv er en af nøglerne til god integration og afradikalisering– lad ikke en TV-2 dokumentar ødelægge noget grundlæggende godt!