Vi søger en dygtig og selvstændig studerende med interesse for det folkeoplysende område.
Opgaverne omfatter bl.a.
- Assistere ved konferencer og events, herunder vores store engagement på Folkemødet på Bornholm.
- Varetage værtsskab og redigering af en af vores Facebook-sider.
- Desk research o.lign., primært indenfor områderne folkeoplysning, foreningsliv, voksenpædagogik og flygtninge.
- Forefaldende kontorarbejde.
Vi lægger vægt på, at du kan arbejde selvstændigt, har erfaring fra folkeoplysning og/eller andre dele af foreningslivet og gerne har erfaring med at arrangere seminarer, konferencer eller events.
Det vil desuden være rigtig fint, hvis du også har erfaringer med at arbejde med Facebook i professionelle sammenhænge, dvs. i forbindelse med en forening, et job el.lign. Kendskab til arabisk vil også være en fordel, men bestemt ingen betingelse.
Vi forestiller os, at du er studerende på universitetsniveau på et fag inden for humaniora eller samfundsvidenskaberne. Det kan være sociologi, politologi, (voksen)pædagogik, kommunikation, retorik, journalistik, oplevelsesøkonomi el.lign.
Orienter dig gerne om hvem vi er på www.dfs.dk inden du søger. Om arbejdspladsen kan vi i øvrigt sige, at vi er et lille sekretariat med en uformel omgangstone. Vi gør en dyd ud af, at alle hjælper alle med store og små opgaver.
Der er tale om en arbejdsuge på 10-20 timer, som tilrettelægges med faste arbejdstider efter aftale, så det kan passes ind i forhold til undervisning, eksamener mv.
Løn i henhold til overenskomsten på området.
Starttidspunktet er snarest muligt.
Evt. spørgsmål vedr. stillingen: sekretariatsleder Trine Bendix, tbk@dfs.dk, 61600013.
Ansøgning med cv og/eller referencer sendes til tbk@dfs.dk senest fredag den 5. februar 2016.