AFLYST: Mere viden om demokratisk deltagelse

Læring og medlemskab af en folkeoplysende forening hænger tæt sammen med politisk engagement og aktivitet. DFS-medarbejder, Celia Skaarup, har gravet dybere ned i tallene bag den store undersøgelse af folkeoplysning og demokratisk deltagelse.

Af Michael Voss

”Når jeg når frem til et andet resultat end Ibsen og co., er det, fordi jeg i højere grad har taget forskellene mellem DFS’ medlemsorganisationer i betragtning," siger Celia Skaarup.

Er du medlem af en folkeoplysende forening, er der pæn chance for, at du også er politisk engageret. Men den sammenhæng er ikke lige tydelig for alle medlemmer. Det er især dem, som deltager i foreningernes kurser og andre læringsaktiviteter, som også er politiske engagerede og aktive.
Det er et af flere nye resultater, som Celia Skaarup er nået frem til ved at arbejde mere detaljeret med datamaterialet bag rapporten ”Folkeoplysning og frivilligt arbejdes betydning for demokratisk deltagelse” af Bjarne Ibsen, Karsten Østerlund og Hans-Peter Quist.
Celia Skaarup har arbejdet med materialet som led i hendes speciale på sociologistudiet. Hun har været studentermedarbejder i DFS i 3 år og er i dag projektansat.

Andre konklusioner
”Rapportens forfattere nåede frem til en anden konklusion, nemlig at de meget foreningsaktive som f.eks. bestyrelsesmedlemmer også er meget politisk engagerede. Men det er faktisk en delvis anden gruppe end de, der deltager i foreningernes læringsaktiviteter,” fortæller Celia.
”Når jeg når frem til et andet resultat, er det, fordi jeg i højere grad har taget forskellene mellem DFS’ medlemsorganisationer i betragtning.
Ibsen og co. puljede besvarelserne fra medlemmer af foreninger som Dansk Kvindesamfund med aftenskoledeltager og bestyrelsesmedlemmer i aftenskoler. Besvarelserne fra aftenskolerne udgjorde en meget stor del af de samlede besvarelser, omkring 80 procent.”

Folkeoplysningens kendetegn
I stedet undersøgte Celia besvarelserne fra foreningerne for sig selv. Ligesom Ibsen og co. ”rensede” hun også konklusionerne for den indflydelse, som uddannelsesbaggrund, indkomstforhold, familieforhold og andet har.
”Jeg synes, det er en vigtig forskel  på min og rapport-forfatternes konklusion. Denunderstreger den betydning, som kombinationen af foreningsmedlemsskab og læring har. Det er jo netop noget af det, der definerer folkeoplysning,” siger hun.

Årsag og virkning
Det nærliggende spørgsmål er, om undersøgelsen viser, at det er forenings- og læringsaktiviteterne, som fører til, at medlemmerne bliver mere aktive medborgere, der også interesserer sig og engagerer sig i politik.
”Denne slags undersøgelser er ikke et videnskabeligt bevis for, at der er en årsagssammenhæng. Desværre eksisterer der ikke dokumentation på området, der kan påvise dette. Men fordi jeg har renset for andre sammenhængsfaktorer, så tyder det på, at det er deltagelse i den lærende foreningsaktivitet, der fører til mere politisk engagement,” siger Celia.

Nytteværdi
I specialet referer Celia også, at den oprindelige undersøgelse og tilsvarende undersøgelser har udløst kritik af, at fritidsundervisning ikke i tilstrækkelig grad fører til samfundsmæssigt og politisk engagement. Hun ser det som et symptom på en mere generel tendens til at måle værdien af læring ud fra forenklede forståelser af samfundsøkonomisk nytteværdi og arbejdsmarkedskompetencer.
Over for den kritik peger Celia på, at vurderingen af folkeoplysning også bør vægte aktiviteter, der kan skabe social inklusion og styrke sammenhængskraften ved at appellere til forskellige deltagergrupper.