Den såkaldt imam-lovændring åbner for tilfældighed, og den er på kant frihedsrettighederne, skriver DFS i et høringssvar. DFS advarer også mod at lovgive på grundlag af en enkelt fejlbehæftet tv-udsendelse.
I kølvandet af debatten om TV2-udsendelsen, der anklagede imamer og muslimske foreninger for at drive anti-demokratisk propaganda for offentlige midler, har kulturminister Bertel Harder fremsat forslag om at ændre folkeoplysningsloven og ligningsloven.
Tilbagevist påstand
I et høringssvar stiller DFS sig tvivlende over for anledningen til lovændringen, som regeringen begrunder med ”den offentlige debat”:
”Os bekendt var der tale om en enkelt tv-udsendelse, der påstod at en koranskole modtog folkeoplysningsmidler. Denne påstand er senere tilbagevist af den pågældende kommune. Om end DFS har stor sympati for formålet med lovændringsforslaget, finder vi det betænkeligt i et oplyst demokrati, at lovgivning kan ske på et udokumenteret grundlag,” skriver sekretariatsleder Trine Bendix i høringssvaret.
Husk menneskerettighederne
Som udgangspunkt støtter DFS forslaget om at tydeliggøre lovens formål om at understøtte demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.
Men Trine Bendix finder det problematisk, at et af eksemplerne i bemærkningerne fastslår, at man stadig godt må argumenterer for udvisningsregler, der er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
”DFS mener ikke der bør herske tvivl om at menneskerettighederne skal respekteres og finder derfor eksemplet upassende og vildledende i denne sammenhæng,” står der i høringssvaret.
Ansvar for enkeltmedlemmer
DFS er også enig med regeringen i, at der ikke skal gives tilskud eller anvises lokaler til foreninger, hvis formål eller adfærd modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.
Men Trine Bendix kritiserer lovforslagets brug af ordet ”adfærd”. ”Adfærd” dækker i forslaget også udtalelser fra og handlinger udført af enkeltindivider, dvs. ansatte, frivillige, medlemmer eller foredragsholdere.
”Vi vurderer, at det vil pålægge foreningerne en intern kontrol, der ikke er i overensstemmelse med de grundlæggende frihedsrettigheder, og potentielt lægge begrænsninger i medlemskredsen, som ikke er i overensstemmelse med folkeoplysningslovens krav om åbenhed og medlemskab.”
Disse formuleringer og de upræcise eksempler betyder ifølge DFS, at der er stor risiko for tilfældigheder, når kommunerne skal administrerer den nye lov. Derfor foreslår DFS dels at adfærd erstattes af ”handlinger”, dels at bestemmelsen alene omfatter foreninger og ikke enkeltindivider.