Regeringens anti-imam forslag rykker ved det inderste forhold mellem stat og borger. Det er selve iltningen af det liberale samfunds hjerteblod, der er til forhandling. Det mener formanden for Grundtvigsk Forum.
Kultur- og kirkeminister Bertel Haarder forhandler i øjeblikket med Folketingets partier om ændringer af folkeoplysningsloven og andre love. Ændringerne er en reaktion på TV2-dokumentaren ”Moskeen bag sløret”.
Til grin?
Kirsten M. Andersen, der er formand for Grundtvigsk Forum, en af DFS’ medlemsorganisationer, citerer i en kommentar i Jyllands-Posten i dag Bertel Haarder og andre politikere for at begrunde forslaget således: ”Vi vil ikke være til grin for egne penge.” Hun opfordrer politikerne til at ”…være mindre optagede af, om vi er til grin for egne penge, og interessere sig mere for at friheden ikke ofres i demokratiets navn.”
Ifølge Kirsten M. Andersen handler stramningerne i sidste ende ikke om penge, ”… men om hvorvidt tolerancen har grænser, og hvor disse grænser skal gå.” Videre skriver hun:
”Den lovgivningsproces, som kirke- og kulturminister Bertel Haarder står i spidsen for, er inde at rykke ved det inderste forhold mellem stat og borger. Det er selve iltningen af det liberale samfunds hjerteblod, der er til forhandling.”
Religion og folkeoplysning
Kirsten M. Andersen er særligt bekymret over for, hvordan kommunerne vil administrere de ikke særligt præcise retningslinjer:
”Det er ikke vanskeligt at forstille sig, hvad der kan komme til at ske, når kommunerne ud fra lister skal administrere, hvad der må foregå i de offentlige lokaler, og hvilke aktiviteter der kan opnå tilskud.
Hvordan lander et trossamfund på sådan en liste? Er det enkeltpersoner? Kræver det en dom, eller bliver det nemmeste ikke bare, at man fra kommunalt hold kommer til at adskille religion fra folkeoplysning.
Den utilsigtede bivirkning kan blive en udelukkelse af kristendom og andre religiøse foreninger fra det offentlige rum og dermed dårlige kår for tanke- og trosfrihed.”
Tolerance over styr
Som afslutning på kommentaren skriver hun:
”Selv om Bertel Haarder altid har været en ivrig taler for at hævde åndsfriheden, er der grund til at være bekymret for, når lovgivningen udmøntes lokalt i en konkret praksis, at såvel åndsfrihed som tolerance sættes over styr til stor ulykke for os alle.”
Kirsten M. Andersen: Hvor går grænsen for åndsfrihed og tolerance (Jyllands-Posten)
Symbolpolitik
I praksis vil lovændringerne få begrænset betydning, vurderer Søren Gøtzsche i en analyse på Vifo's hjemmesiden af de varslede lovændringer. Søren Gøtzsche er medlem af Fritid&Samfunds bestyrelse og har igennem mange år arbejdet med folkeoplysningsloven, bl.a. som konsulent i Danmarks Idrætsforbund.
"Måske skulle Bertel Haarder i virkeligheden droppe ændringen af folkeoplysningsloven og i stedet bare hæve sin ’skolemesterfinger’ og indskærpe over for folkeoplysningsudvalgene og kommunerne, at de skal tage sig sammen og reelt vurdere sagen, når de godkender foreningerne og deres virksomhed?"
Søren Gøtszche: Stramning af folkeoplysningslov er mest symbolpolitik