Frivillighed og kompetencer

Frivillighed og kompetencer

Friday, July 1, 2016

Frivillige kan bruge deres kompetencer til deres individuelle karrierer. Men hvordan kan frivillige dokumentere og får anerkendt disse kompetencer. Det er temaet for NVR’s konference i efteråret.

NVR 2016 440

NVR – Program for Realkompetence – skriver:
”Arbejdet som frivilligaktør, kontaktperson, vejleder eller koordinator for frivillige er lige så mangfoldigt som frivilligområdet er i sig selv. Der sker hele tiden en udvikling i områder, hvor frivillighed indgår, i virksomhedskontekster, på offentlige arbejdspladser, på uddannelsesinstitutioner og i et omfattende og bredt spekter af foreningslivet og NGO’er.
Frivilliges arbejde anerkendes til fulde i de kontekster, den frivillige arbejder i, ligesom frivillighed også har bred samfundsmæssig og politisk medvind. Men der er et savn i forhold til, hvorledes den frivillige kan tage de kompetencer, der er erhvervet i det frivillige arbejde med sig, når den frivillige skal bruge dem til at komme videre karrieremæssigt.
Seminaret er især rettet mod frivilligaktører, kontaktpersoner, vejledere og koordinatorer for frivillige. Det er også rettet mod vejledere og bedømmere af realkompetencer ved uddannelsesinstitutioner.”

Hovedpunkter i programmet

  • Frivillighed og kompetenceudvikling - Hvilke kompetencer tilegnes som frivillig?
  • Om anerkendelse af realkompetence som en proces med følgende faser: afklaring, dokumentation, vurdering og anerkendelse.
  • Hvordan vejlede den frivillige i forhold til afklaring og dokumentation af kompetencer? Hvad er vejledningsopgaven i forhold til kontekst, position og relation?
  • Metoder, kommunikation og dialog
  • Vurdering - Hvordan kan kompetencer erhvervet som frivillig indgå i en realkompetencevurdering på uddannelsesinstitutioner
  • Samarbejde mellem vejleder og bedømmer.
  • Perspektiver og udfordringer i forhold til at styrke anerkendelse af frivilliges kompetencer.

 

Tid: 23. august 2016 kl 11.00 – 15.30

Sted:  VIA University College, Hedeager 2, 8200 Aarhus N.

Pris: Deltagelse er gratis, men der er et No-show på 350 kr.

Tilmeldingsfrist: 12. august 2016

 

Relaterede nyheder