”Vi skal forholde os kritisk og vide, hvad vores handlinger på nettet betyder for demokratiet og for vores medborgere.” Det handler digital dannelse om ifølge en af arrangørerne af et folkeråd, som skal komme med gode ideer til politikere og til foreninger, skoler, oplysningsforbund og resten af civilsamfundet.
Det er Foreningen DANSK IT og Folkehøjskolernes Forening i Danmark, som inviterer til Folkeråd om Digital Dannelse på Rødding Højskole d. 30. november kl. 10.00 til 16.00. I invitationen rejser de disse spørgsmål:
Klaus Kvorning Hansen fra Dansk IT beskriver behovet således i en artikel i Jydske Vestkysten:
”Der er et stort behov for specifikke it-kompetencer. Men det er ikke nok. Vi skal også mestre den kritiske forholden sig til, hvad vores ageren på nettet betyder for demokratiet og vores medborgere.
Vor tids udfordring for folkeoplysningen
For arrangørerne af Folkerådet har opgaven historiske paralleller:
”Digital dannelse er vor tids udfordring på linje med den dannelse, som var Grundtvigs vision om, at alle skulle blive i stand til at deltage som ansvarsfulde borgere i samfundslivet. Herfra opstod den folkeoplysende bevægelser med folkebiblioteker, folkeoplysningsforbund og folkehøjskoler,” skriver de.
100 års viden i en ny tid
I Jydske Vestkysten siger Lisbeth Trinskjær, der er formand for folkehøjskolerne i Danmark, det således:
”Når vi går ind i dette arbejde, er det fordi, vi anerkender de digitale medier som en præmis i dag. Vi kunne stille os op som puritanere henne i hjørnet, som kun vil mødes ansigt til ansigt.
Eller også kan vi spørge: Hvordan kan vi overføre noget af den viden, højskolerne har opsamlet henover 100 år, til den digitale tid?”
Dansk IT og FFD håber, at mange borgere vil deltage i Folkerådet og være med til at formulere konkrete anbefalinger til politikerne på Christiansborg og til enkeltpersoner og civilsamfundsorganisationer.
Tid: 30. november, kl. 10 – 16
Sted: Rødding Højskole, Flors Alle 1, Rødding
Deltagelse er gratis
Tilmeldingsfrist: 27. november
Yderligere oplysninger, herunder program og tilmelding
Digitale kompetence
Kilde: Dansk IT.