En lang række helt friske undersøgelser fra Videncenter for Folkeoplysning bliver omdrejningspunktet for Vifo’s anden konference. Vifo inviterer alle aktører i den brede folkeoplysende sektor til konferencen, der især vil sætte fokus på udviklingen på aftenskoleområdet.
Konferencen ’Folkeoplysning i forandring II’ finder sted i Vejen Idrætscenter den 23.-24. maj 2016. Konferencen er delvist integreret i idrætssektorens store konference ’Idrættens største udfordringer V - mellem store potentialer og stivnede strukturer’, der finder sted i dagene 24.-25. maj.
Aftenskoler og folkeuniversitet
Ud over udviklingen på aftenskoleområdet vil konference beskæftige sig med Folkeuniversitetet samt tendenserne i relationerne mellem kommunerne og det folkeoplysende område.
Vifo vil præsentere hoveddata fra en omfattende spørgeskemaundersøgelse i de 98 danske kommuner, der afdækker centrale tal og tendenser på voksenundervisningsområdet. Hvilke tendenser og mønstre er der i kommunernes forvaltning af aftenskoleområdet, når det gælder støttemodeller og tilskudsbeløb? Hvordan er sammenhængene mellem kommunernes tilskud og omfanget af aftenskolernes aktiviteter?
Topmøde på neutral grund
”Igen i år har vi oplevet en fantastisk positiv respons fra de mange inviterede oplægsholdere og paneldeltagere. Dermed kan vi endnu engang præsentere et ’topmøde’ på neutral grund, hvor vi går til biddet i forhold til de mest presserende spørgsmål i sektoren.
De fleste oplæg og paneldebatter vil tage udgangspunkt i helt nye analyser og aktuelle tendenser, og vi bestræber os naturligvis på at belyse temaerne fra flere sider,” siger direktør Henrik H. Brandt fra Videncenter for Folkeoplysning.
Tid: 23.-24. maj 2016
Sted: Vejen Idrætscenter
Mere om konferencen, herunder detaljeret program, priser og tilmelding
Book en stand
Organisationer/leverandører etc. har mulighed for at booke en messestand på det centrale lobbyområde i Vejen Idrætscenter. Pris kr. 6.000 ekskl. moms for alle tre dage ekskl. konferencetilmelding (udstilleren skal booke mindst én deltagerplads). Ekstra pladser (kun standadgang og måltider): kr. 2000,-. Kontakt Maria Suurballe. Begrænset antal pladser (først til mølle).