Finanslov med grønthøster og skalpel

Alle folkeoplysende skoler skæres igen i år med to procent. Oven i bliver produktionsskoler og efterskoler udsat for hvert deres kirurgiske indgreb.

Af Michael Voss

Hverken billede eller tekst er særligt dækkende for finanslovsforslagets konsekvenser for folkeoplysningen - men sådan ser forsiden af årets finanslovsforslag ud.

Som overskriften antyder, vil regeringens forslag til finanslov få negative konsekvenser for folkeoplysningen på flere felter: to-procents grønthøster på alle skoleformer, loft over antallet undervisningsuger i efterskolerne og afskaffelse af den lønlignende skoleydelse for produktionsskole-elever, som fremover skal have SU.

Efterlyses: Eksempler på stigende tilskud
Inden vi ser nærmere på alt det negative, skal vi lige have med, at det i skrivende stund ikke er lykkedes DFS’ sekretariat at finde en post, hvor folkeoplysende organisationer, skoler eller aktiviteter får mere i 2017 end i 2016. Hvis sådan en konto skulle dukke op, lover vi at videreformidle det straks.Både højskoler, efterskoler, produktionsskoler og frie fagskoler bliver skåret med to procent. Dette såkaldte omprioriteringsbidrag blev indført sidste år, og det vil efter planen også gælde de to næste år.

I strid med skolernes formål
Derudover sker der en væsentlig ændring for produktionsskolerne. Hidtil har deres elever modtaget en skoleydelse, men fremover vil de modtage almindelig uddannelsesstøtte, SU. Hermed sparer regeringen over 80 mio. kr. i 2017 og omkring 150 mio. kr. de følgende år.
Det får især konsekvenser for unge under 18 år, som indtil nu har modtaget 2.820 kr. om måneden, og som fremover slet ikke vil få noget. Unge over 18 år vil miste mellem 700 og 800 kr. om måneden. I en pressemeddelelse skriver Produktionsskoleforeningen bl.a.:
”Annullerer man skoleydelsen, stiller man derfor samtidig spørgsmål ved produktionsskolens formål, nemlig at være en uddannelsesvej for den gruppe unge, der ikke umiddelbart kan gå den lige vej til uddannelse og arbejde. Man fratager skoleformen et vigtigt pædagogisk redskab. Og man anerkender ikke produktionsskolens pædagogiske omdrejningspunkt: Praktisk arbejde og produktion i et forpligtende arbejdsfællesskab, hvor unge kan lære noget om arbejdslivet og derigennem få mod på uddannelse og arbejde.”

Mindre undervisning
Som led i finansloven skal der fremover være et loft på 41 over, hvor mange ugers undervisning efterskolerne kan få statstilskud til. Det vil spare 50-60 millioner kr.
”Forslaget har betydning for en stor gruppe elever, der har læringsmæssige udfordringer. Det er vigtigt, at alle får mulighed for at træne deres faglige færdigheder, og forslaget vil i praksis betyde, at eleverne får mindre undervisning og læring,” siger Efterskoleforeningens formand, Troels Borring, der tilføjer:
”Langt hovedparten af efterskolerne har flere end 41 skoleuger, og forslaget vil derfor ramme efterskolerne hårdt.”

Gamle skader
Selv om finanslovsskalpellen ikke rammer Frie Fagskoler i år, er forslaget ikke desto mindre en stor skuffelse. Foreningen blev skåret med 20 procent i 2016-finansloven, og der er ikke sket nogen genopretning overhovedet i det nye forslag.
Tilsvarende har højskolerne i flere år kæmpet med konsekvenserne af en drastisk nedskæring i 2011. Om det siger Niels Glahn, generalsekretær i Foreningen af Folkehøjskoler i Danmark:
”Vi havde håbet, at det var i år, at man fra regeringens side ville vise forståelse for, at højskolerne endnu ikke – som det er tilfældet for andre frie skoler – er blevet kompenseret for besparelserne fra Genopretningspakken i 2011. Men må altså konstatere, at nedskæringerne fortsætter. Vi vil i forhandlingsforløbet stadig arbejde for en genopretning. Vi er dog tilfredse med at se, at puljen til skolernes brede folkeoplysende aktiviteter i lokalsamfundene fortsætter, sådan at vi som skoleform kan bidrage til en større sammenhæng i samfundet.”

Handicappedes adgang Hovedparten af de offentlige tilskud til aftenskolerne kommer via kommunerne, men Kulturministeriet afsætter hvert år en særlig pulje til at støtte handicappedes mulighed for at deltage i folkeoplysning. Det handler især om transport, men også om døvetolke og andet.
På finanslovsforslaget for 2017 nedsættes beløbet til dette formål fra 7 mio. kr. til 3,9. 
Henrik Christensen, er sekretariatsleder i Dansk Oplysningsforbund (DOF), hvis skoler har mange aktiviteter, der er direkte målrettet handicappede. Han oplyser, at der har været en tre-årig bevilling fra satspuljen, som udløber i år.
”Vi arbejder intenst på at fastholde det samlede beløb til handicappede, enten ved en ændring af finanslovsforslaget eller gennem en ny satspuljebevilling.”

DFS går fri
DFS og de landsdækkende oplysningsforbund modtager også støtte fra Kulturministeriet via Finansloven. De konti, hvorfra denne støtte hentes, er alle uændrede i finanslovsforslaget. Det skal dog bemærkes, at Kulturministeriet fremover vil hente nogle af disse penge fra ”udlodningsmidlerne”, også kaldet tipsmidlerne.