Fra sidste år til i år falder den kommunale støtte til folkeoplysende voksenundervisning med næsten to procent. Dermed fortsætter den nedadgående tendens. Siden 2002 er bevillingerne faldet med over 47 procent.
Kommunerne skal støtte folkeoplysende voksenundervisning økonomisk. Det siger loven. Men den siger ikke noget om, hvor meget de skal bevillige. Loven fastlægger kun en maximumsgrænse.
Sådan har det været siden 2002, og år for år er den kommunale støtte faldet. Da folkeoplysningsloven blev ændret i 2002 faldt kommunestøtten på et år med over 20 procent. Siden har kommunerne år for år nedsat bevillingerne, således at støtten i 2016 kun udgør 47,2 procent af det, aftenskolerne modtog i 2002.
Tilbage til nedturen
Sidste år var der små tegn på en ny udvikling. Fra 2014 til 2015 var der første gang ikke noget fald i bevillingerne, men en minimal stigning på 0,5 procent. Men de netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik viser, at kurven igen peger nedad. Fra 2015 til 2016 falder støtten med 1,9 procent.
Hvert år beregner DFS udviklingen i den kommunale støtte på baggrund af materiale fra Danmarks Statistik, som for få dage siden offentliggjorde tallene fra kommunernes 2015-regnskaber. For at skabe et mere ajourført billede har vi også i år beregnet et forventet regnskabstal for 2016 ud fra, hvad kommunerne har afsat til folkeoplysende voksenundervisning i budgettet for i år.
Ulighed
Beregningerne, som DFS hvert år offentliggør i ”Notat om aftenskolernes økonomiske situation”, viser også, at der fortsat er stor forskel mellem kommunerne, selv om denne forskel var lidt mindre i 2015 end i 2016:
Endelig dokumenterer notatet, at borgerne i Udkants Danmark får mindst støtte til at gå på aftenskole: