Det danskeste vi har

Folkeoplysning er en helt særlig læringskultur, vi har her i landet. Det har skabt os som folk, og det er værd at tage med videre frem. Med den begrundelse har Trine Bendix indstillet folkeoplysningen til en plads i Bertel Haarders Danmarkskanon.

Den 6. juni åbnede kulturminister Bertel Haarder for forslag til den nye Danmarks-kanon. Han spørger hvilke samfundsværdier, traditioner og bevægelser, der har formet os som danskere og som vi vil bringe med ind i fremtiden. Det er som reaktion på denne opfordring, at DFS sekretariatsleder, Trine Bendix, har indstillet folkeoplysningen. Det har hun begrundet i et blogindlæg på ”Værdier på spil”.

En læringskultur
I begrundelsen skriver Trine Bendix blandt andet: ”Folkeoplysning er måske noget af det mest danske vi har. Det kendetegner en særligt dansk kultur og noget særegent ved den danske kultur. Det er en helt særlig læringskultur, vi har her i landet. Det har skabt os som folk, og det er værd at tage med videre frem. Det er måske noget af de mest danske vi har, men det er ikke skabt uden påvirkning udefra. Tværtimod fandt Grundtvig inspiration til højskolen på de engelske colleges, men det er en anden historie.”

Mellem mennesker
Videre argumenterer hun for, at folkeoplysning er noget andet end både oplysning og kampagner: ” Det er noget, der sker mennesker imellem, og hvor budskabet ikke er givet på forhånd. Det er en demokratisk samtale, som Hal Koch talte om. Det er udveksling af viden, kunnen og holdninger. Derfor er folkeoplysning jo også læring. Det kan ske med en underviser, men det behøver det ikke.”

Læring af lyst
Trine Bendix belyser et andet kendetegn ved folkeoplysning gennem en personlig oplevelse: ”Jeg havde for nylig besøg af en østrigsk voksenunderviser, som ville studere folkeoplysning i Danmark. Han kunne ikke begribe, at unge i Danmark helt frivilligt ville bruge fire måneder på et højskoleophold, der ikke gav et eksamensbevis – og oven i købet var villige til at betale for det!
Han havde også hørt – og ville høre om det kunne passe – at danske pensionister kunne finde på at kaste sig over et kursus på Folkeuniversitetet. Hvorfor dog lære når man ikke var tvunget til det?
Det er noget helt særligt dansk at lære af lyst.”
”Folkeoplysning er måske det danskeste vi har og derfor skal ’folkeoplysning’ selvfølgelig på Bertel Haarders nye Danmarks-kanon,” slutter Trine Bendix.