Civilsamfundet i statens skygge

”Velfærdsstaten er ved at dø og har været det længe. Men vi er først ved at opdage det nu. Derfor forventes der mere af civilsamfundet.” Sådan indledte Lars Bo Kaspersen en workshop, der indgår i et forskningsprojekt.

Af Trine Bendix

Konkurrencestaten er død, fordi den ikke har en vision. Lars Bo Kaspersen mener, at visionen skal komme fra civilsamfundet.

Fredag den 10. juni 2016 havde professor Lars Bo Kaspersen og postdoc Christiane Mossin inviteret til workshop på Vartov med titlen ”Civilsamfundets rolle i det fremtidige Danmark – med særligt fokus på folkeoplysning og folkeskolens udvikling”. Det var den anden af to workshops, hvor forskerne samler empiri fra og om civilsamfundet til det store forskningsprojekt Civilsamfundet i Statens Skygge (CISTAS).

Demokratisk aktør
Formålet med workshoppen var at rejse spørgsmålet om civilsamfundets rolle som demokratisk aktør og velfærdsaktør med følgende tre temaer dedikeret hver sin paneldebat: 

• Demokrati, dannelse og sammenhængskraft
• Organisatoriske muligheder og udfordringer for folkeoplysende foreninger
• Frivillige foreninger som velfærdsaktører – fokus på skoleområdet 

Foruden de to forskere, deltog i alt 13 oplægsholdere og debattører i de tre paneldebatter. De fleste fra folkeoplysende organisationer – DFS, AOF, Krogerup Højskole, DUF, DGI og DIF – men også politikere – bl.a. Marianne Jelved (RV) og Carolina Magdalene Maier (Alternativet) – kommunale embedsfolk og andre organisationsfolk. 
Selv deltog jeg med et oplæg, der kom til at handle om demokratisk dannelse og sammenhængskraft, om markedsliggørelsen af folkeoplysningen og de konsekvenser, det har, og om det myndige menneske og forskellen mellem stat og samfund.
Ca. 60 personer fra universitetsverdenen, skolesektoren og folkeoplysningen deltog i workshoppen. 

Visionen fra civilsamfundet
”Velfærdsstaten er ved at dø og har været det længe. Men vi er først ved at opdage det nu. Derfor forventes der mere af civilsamfundet.” Sådan indledte Lars Bo Kaspersen workshoppen.
Kaspersen opsummerede civilsamfundets historie: Op til begyndelsen af 70’erne havde vi et socialliberal velfærdssamfund, hvor frysehuse, sygekasse, fagbevægelse, andelsbevægelse mv. blev udviklet. Så fik vi den nordiske (socialdemokratiske) velfærdsmodel, bl.a. med de universelle rettigheder. Denne model kom hurtigt i knibe, fordi den forudsatte fuld beskæftigelse og blev meget dyr.
Også konkurrencestaten er død, mener Kaspersen, fordi den ikke har en vision. Han mener visionen skal komme fra civilsamfundet. 

Et samfundsmodel baseret på civilsamfundsorganisationer
Christiane Mossin fortsatte med spørgsmålet ”Hvordan kan man forstå civilsamfundet?” Som en residual, der primært har med fritiden at gøre? Som noget andet end de magtbærende realiteter og selvstændigt i forhold til dem? Eller sammenvævet med stat og marked?
Det er afgørende, mener hun, at civilsamfundet spiller en politisk rolle i et spændingsforhold til staten. Det kan være eksplicit som politisk vagthund og kritiker. Det kan være implicit som det rum, hvor kreativitet, dynamik og nye organisationsformer udvikler sig. Eller det kan være som mediator mellem staten og individet: fællesskaber, der levendegør de politiske beslutninger. Kan man forestille sig, spørger Mossin, et associativt demokrati, altså en pluralistisk samfundsmodel baseret på demokratiske civilsamfunds-organisationer?
Forskerne lovede en snarlig debatbog og ville også meget gerne fortsætte dialogen bilateralt. Vi glæder os til at høre mere!