Den nye regering vil give det frivillige foreningsliv gode vilkår, og den inviterer organisationerne til at tage del i udviklingen af det danske samfund. ”Vi takker for invitationen. Folkeoplysningen er parat til at bidrage,” udtaler DFS’ formand Per Paludan Hansen.
Med folkeoplysnings-brillerne på kastede Per Paludan Hansen sig over regeringsgrundlaget, så snart det var offentliggjort.
”Desværre må jeg jo konstatere, at hverken folkeoplysningen eller voksenuddannelse er omtalt i teksten. Men jeg ser ikke desto mindre en række områder, hvor de folkeoplysende skoler og foreninger kan være med til at løse nogle af de udfordringer, som regeringen har planer om at tage fat på, ” siger Per Paludan Hansen og tilføjer:
”Den nu afgåede kulturminister, Marianne Jelved, satte sig selv i spidsen for at udarbejde en national vision for folkeoplysning. Jeg synes, at den nye kulturminister skal gøre denne vision til sin, og håber, at vi sammen kan udmønte visionen i konkrete strategier. ”
Forme fremtiden
Når grundlaget henviser til ”et bredt samarbejde”, er det mere end en invitation til de andre partier:
”Regeringen vil derfor invitere til samarbejde med lønmodtagere, arbejdsgivere, virksomheder, frivillige organisationer og enkeltpersoner, som vil tage del i udviklingen af det danske samfund. Vi ønsker, at mange skal være med til at beslutte den politik, der vedrører dem selv – og forme fremtidens Danmark,” står der i det afsluttende afsnit.
”Folkeoplysningen tager i den grad del i udviklingen af det danske samfund. Netop i disse år ligger der en vigtig opgave i at få alle med i et aktivt medborgerskab og dermed at styrke sammenhængskraften,” siger Per Paludan Hansen.
Integration
DFS-formanden henviser til initiativet Folkeoplysning for Flygtninge:
”Vi vil tage godt imod de flygtninge, der er i landet. Derfor intensiverer skoler og foreninger i øjeblikket deres aktiviteter for, med og om flygtninge. Dermed styrker de den integration, som regeringen også prioriterer i regeringsgrundlaget,” siger Per Paludan Hansen, der også peger på folkeoplysningens rolle på andre områder, som regeringen vil prioritere:
- antiradikaliseringen, hvor folkeoplysningen kan spille en væsentlig rolle i det forebyggende arbejde
- motivation af voksne til uddannelse og de første uddannelsesskridt, der kan gøre det muligt at kvalificere sig til det eksisterende arbejdsmarked
- et bedre samspil mellem ikke-formel og formel uddannelse, som kan bidrage til regeringens målsætning om en bedre sammenhæng i ungdomsuddannelserne
Prioritering
I grundlaget står der også, at det frivillige foreningsliv skal have gode vilkår.
”Her kan regeringens krav til kommunerne om en grønthøster-besparelse på en procent godt bekymre. I forvejen har kommunerne år for år skåret ned i bevillingerne til folkeoplysningen, nogle steder helt ind til benet.
For folkeoplysningen betyder ”gode vilkår”, at vi får rettet op på de forløbne mange års nedskæringer. Vi vil naturligvis arbejde for, at kommunerne tager deres ansvar for voksnes læring og aktivt medborgerskab alvorligt.
Men når regeringen lægger op til, at Folketinget skal prioritere, hvilke områder kommunerne skal prioritere, så giver det også anledning til at fremlægge vores forslag om, at Folketinget fastlægger et minimumsniveau for det kommunale tilskud til folkeoplysningen, ” Per Paludan Hansen.
Den nationale vision for folkeoplysningen
Et kerneområde
"Der er jo også hele folkeoplysningen, inklusive folkehøjskoler og efterskoler, som er en meget stor del af den folkelige kultur uden for København. Folkeoplysningssektoren er for mig et kerneområde."
(Bertel Haarder, Berlingske Tidende, 30.6.15)
Tillykke!
"Det er en god dag for folkeoplysningen, hvor Bertel Haarder bliver kultur- og kirkeminister. Hans hjerte banker for folkeoplysning og demokrati. Vi siger tillykke og glæder os til samarbejdet!"
(Trine Bendix, sekretariatsleder i DFS, 28.6.15)