Trussel mod ikke-kommercielle lokalradioer

Lokalradioerne må kun sende lokalt indhold, og de skal levere fem timers ny-produktion hver dag. ”Det vil ikke være muligt,” mener lokalradioernes interesseorganisation.

”De ikke-kommercielles egenart som medier i deres egen ret forsvinder, og deres eksistensberettigelse er truet,” skriver Gitte Thomsen fra SAML og SLRTV.

De ikke-kommercielle lokalradioer arbejder først og fremmest med frivillige og ulønnede medarbejdere. Samtidig løser mange af dem sociale opgaver. Hvis en ny bekendtgørelse træder i kraft, som den ser ud nu, vil det ikke kunne lade sig gøre fremtidigt.
Det skriver Gitte Thomsen i en kommentar. Gitte Thomsen er sekretariatsleder i Sammenslutningen af Medier i Lokalsamfundet (SAML). SAML er en samarbejdsorganisation for fem organisationer, herunder SLRTV, der er medlem af DFS. Gitte Thomsen er også sekretariatsleder i SLRTV:

Tilskudsrytteri
Baggrunden for den nye bekendtgørelse er resultatet af en lovændring for både lokalradio og -tv, som ifølge Gitte Thomsen, var nødvendig. De regler, der gjaldt fra 2006 til 2014 ”…åbnede en ladeport for helt uhørt og indil da uset kassetænkning eller med lidt pænere ord: tilskudsrytteri,” skriver Gitte Thomsen.
Som eksempel nævner hun kristne tv-foretagender, som ”…sendte udelukkende udenlandske vækkelsesprogrammer, der hverken var redaktionelt bearbejdede, de var ikke tekstede eller på nogen måde bearbejdet til dansk.”
Men det var ikke de eneste. Også andre tv- og radio-stationer benyttede sig af tilskudsrytteri. ”Dette uvæsen var ved at ødelægge hele det ikke-kommercielle lag af medier,” skriver Gitte Thomsen.

Umuligt for frivillige
Med bl.a. en række krav til det lokale tilhørsforhold og med definition af kommunen som lokalområdet forsøger den nye lov at sætte en stopper for dette misbrug.  Men i den form, som den nye ordning har fået i bekendtgørelsen, vil det blive væsentlige sværere for lokale radiostationer at løfte opgaven som public acces medier i kommunerne.
For det første peger Gitte Thomsen på kravet om ”lokalt indhold”. Det vil være for snærende. I stedet foreslår SAML ”lokal forankring”, hvor der sendes fra borgerne til borgerne.
For det andet er der for få frekvenser til de ikke-kommercielle stationer. ”Der bør være mindst én frekvens i hver kommune afsat til ikke-kommercielle radiovirksomhed,” skriver Gitte Thomsen.
For det tredje protesterer SAML mod forslaget om, at der kun gives sendetilladelse til én station pr. frekvens med krav om fem timers daglig produktion og to gange genudsendelser af de samme timer. Det tvinger ifølge Gitte Thomsen stationerne til at være omnibusmedier. ”Dermed forsvinder netop de ikke-kommercielles egenart som medier i deres egen ret, og deres eksistensberettigelse er truet.”
Kravet om femten timers egenproduktion om ugen vil være umuligt at opfylde med frivillige medarbejdere, og ordningen risikerer at umuliggøre det sociale arbejde, som mange stationer udfører.