Regeringen lover evaluering af spilleloven

Regeringen lover evaluering af spilleloven

Wednesday, October 7, 2015

Siden 2010 har der været usikkerhed omkring en vigtig del af folkeoplysningens finansiering, som stammer fra overskuet i Danske Spil. Nu iværksætter regeringen en evaluering af spilleloven og afsætter knap 50 mio. kr. til en midlertidig løsning

Danske Spil 160

Lars Løkke meddelte i sidste uge, at regeringen i år har afsat et ekstraordinært beløb på 49,6 mio. kr. til modtagerne af de såkaldte udlodningsmidler fra Danske Spil. Derudover vil regeringen sætte gang i en længe lovet evaluering af loven. Det skal sikre en mere stabil finansiering i fremtiden.

Baggrund
I årtier er en del af overskuddet fra det, der i dag hedder Danske Spil, gået til folkeoplysning, idræt, ungdomsarbejde og kultur – under betegnelsen tipsmidler. I 2010 blev spillemarkedet liberaliseret.
Det betød, at det kun er overskuddet fra en bestemt del af Danske Spils aktiviteter, der udløser tilskud til foreningerne.  Lige netop omsætningen på dette områder er faldet drastisk, så der er blevet et meget mindre beløb til foreningerne i 2015.
Ved lovændringen blev det skrevet ind i loven, at den skulle evalueres i 2014 med henblik på at ændre den med virkning i 2015. Dette arbejde er blevet forsinket, og i maj i år lovede den daværende regering at kompensere organisationerne med 63 mio. kr.
Regeringen nåede ikke at virkeliggøre løftet inden valget. Efter valget gennemførte regeringen ind ny beregning, der tog højde for nye tal fra Danske Spil. Det har ført til løftet om knap en halv million.

Permanent løsning
Da den foregående regering lovede 63 mio. kr., sagde DFS’ formand, Per Paludan Hansen:
”Der er ikke tale om en fuld kompensation, men vi er glade for, at regeringen vil løse de mest akutte problemer. Hvis det bliver vedtaget, giver det os i det frivillige foreningsarbejde og folkeoplysningen mulighed for at fortsætte vores vigtige arbejde.
Men det er kun en midlertidig løsning, og vi må insistere på, at der meget snart bliver fastlagt en permanent løsning, som ikke baserer sig alene på overskuddet fra en del af spilleverden, hvis omsætning hele tiden falder.”

-