Folketinget har afsat i alt 15 mio. kr. til puljen målrettet oplysningsaktiviteter op til folkeafstemningen om retsforbeholdet. De 10 mio kr. kan søges af organisationer, institutioner, virksomheder og privatpersoner.
Det er nu muligt at søge tilskud til oplysningsaktiviteter i forbindelse med den forestående folkeafstemning om at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning. Det er Europanævnet, som administrerer puljen.
Organisationer, institutioner, virksomheder og privatpersoner kan søge tilskud til lokale, regionale eller landsdækkende oplysningsaktiviteter i forbindelse med den forstående folkeafstemning om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning.
Tilskud fra puljen kan søges til:
• Debatmøder og konferencer
• Udarbejdelse af oplysningsmateriale
• Produktion af tv- og radioprogrammer
• Programmer o. lign. til internettet