Folkeoplysningens tilgang til validering og realkompertence sætter mennesket i centrum. Hvordan kan det kombineres med EU’s nøglekompetencer? Det diskuteres på en nordisk valideringskonference.
En arbejdsgruppe under Nordisk Netværk for Voksnes Læring (NVL) har udarbejdet en oversigt over folkeoplysningens rolle i arbejdet med validering. Den præsenteres og diskuteres på konferencen – og sættes i forhold til EU’s definition af nøglekompetencer.
Det er NVL, som indbyder til konferencen i København med titlen ”Nordisk Valideringskonference – forskellige perspektiver på validering”.
Aktuel forskning
Konferencen indledes med en oversigt over den aktuelle forskning på feltet. Ud over spørgsmålet om folkeoplysningens rolle behandles også disse temaer:
- Hvordan kan vi skabe et billede af det aktuelle arbejde med realkompetence?
- Hvilke behov for kompetencer har dem, der arbejder med realkompetencevurdering?
DFS deltagelse
NVLs ekspertnetværk for Validering og arbejdsgruppen, som belyser folkeoplysningens særlige rolle og bidrag til realkompetence-indsatsen, har bidraget til at planlægge konferencen. DFS er repræsenteret i netværket ved udviklingskonsulent Stine Hohwü-Christensen og i arbejdsgruppen ved bestyrelsesmedlem (I Randi Jensen, Daghøjskoleforeningen.
Tid: 16. juni, kl 10-16
Sted: Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU, Tuborgvej 164, 2400 København NV
Det er gratis at deltage.