Mangler mangfoldighed

Folkeoplysningens styrke er alt det, vi gør for fællesskaberne og det nære demokrati. Til gengæld kan folkeoplysningen godt trænge til mere mangfoldighed.

Af Helle H. Bjerregaard

Den 13. maj præsenterede Bjarne Ibsen, Karsten Østerlund og Hans-Peter Quist den undersøgelse, de har udarbejdet for DFS om "Folkeoplysning og frivilligt arbejdes betydning for demokratisk deltagelse. Det skete på en velbesøgt konference på Syddansk Universitet, Odense, hvor 120 deltagere fra alle dele af folkeoplysnings- og foreningsverdenen, professionshøjskoler, kommuner, frivilligcentre mm. deltog.
For mig var de to vigtigste pointer fra konferencen:

• At folkeoplysningen godt kan trænge til lidt mangfoldighed
• At vi skal fokusere på alt det gode, vi gør for det nære demokrati, fordi det er der, vores styrke er, og det er der, vi gør en forskel og skaber fællesskaber. 

Mangfoldighed
Diskussionen om mangfoldighed kom op flere gange i løbet af dagen. Det skete i diskussionen om, hvem folkeoplysningen henvender sig til som deltagere i aktiviteter. Endnu mere fyldte det i debatten om, hvordan vi kan åbne foreningerne og bestyrelserne op for nye grupper - fx de unge.
Her deltog Kathrine Graasbøll fra Coop. Hun er ung, studerende og medlem af butiksbestyrelsen i Kvickly Bruuns galleri, Aarhus. Kathrine Graasbøll brænder for Coops idégrundlag og valge efter et stykke tid som ad hoc frivillig i Coop at stille op til den lokale butiksbestyrelse.
På konferencen gav hun gode eksempler på de små ting, der kan virke ekskluderende på nye aktive; rutiner som de, der være med længe, tager for givet. Hun kom f.eks. ind i en bestyrelse med mange pensionister og efterlønnere. De var vant til at holde møderne på hverdags-formiddage, hvor Kathrine skal passe studier eller studiejob.

Marginaliserede
Dorte Nørregaard Godthardsen fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde gav tre meget konkrete råd til, hvordan man kan udvikle sin organisation til at engagere flere:
1) Gør det muligt at være frivillig uden et medlemskab / en bestyrelsespost.
2) Skab rum til aktivisme og sidst men ikke mindst
3) Hold fokus på det nære.
Foreningen skal være en som en ramme, hvor medlemmerne kan gøre en forskel for det, der optager dem allermest, og de skal turde engagere også de marginaliserede grupper i lokalsamfundet til at tage aktivt del i foreningen.

Perspektiv fra USA
Dagen sluttede af med et perspektiv på den danske frivillighed. Adjunkt Anne Mørk, med speciale i amerikansk frivillighed, kunne fortælle, at i USA anerkendes det frivillige arbejde i meget høj grad. Bl.a. har man meget større chance for en ansættelse i det offentlige, hvis man har været frivillig, for så har man taget aktivt del i samfundet og fået perspektiv.
I USA er det de religiøse organisationer, der dominerer det frivillige område, men stort set intet ville i USA lade sig gøre, hvis det ikke var for de frivilliges indsats. "Hvis en ældre dame skal på hospitalet, så kan hun ikke bare ringe til hospitalet eller det offentlige og få transporten arrangeret. Så ringer hun til den lokale kirke, og så er det frivillige derfra, der klarer det."
Anne Mørk citerede en amerikaner, hun havde interviewet, for at sige det sådan: "Kommunen behøver i hvert fald ikke komme her og hjælpe min nabo - det skal jeg nok selv klare". 

Øvrige bidrag
I en stribe paneldebatter gav andre fra folkeoplysningen og det frivillige arbejde deres bidrag til debatten:

• Kaj Andersen, formand FO Nordfyn
• Lone Aunsbjerg, skoleleder AOF Nord
• Joachim Vædele, sekretariatsleder, Grundtvigsk Forum
• Anders Hind, DATS
• Gunvor Vestergaard, pædagogisk konsulent Grænseforeningen
• Lisbeth Trinskjær, formand, Folkehøjskolerne i Danmark
• Torleif Jonasson, generalsekretær FN-forbundet