Serbien og Italien ligger på flygtningeruten, mens Tyskland er målet for mange, som flygter fra krig og ødelæggelse. Hvordan griber voksenundervisningen og folkeoplysningen flygtningesituationen an i disse tre lande?
Det nye europæiske webmagasin Elm (European Lifelong Learning Magazine) har interviewet folkeoplysere i Serbien, Italien og Tyskland om uddannelsesinitiativer i forhold til flygtninge i disse lande. VI bringer her uddrag af artiklen.
Serbien – et transitområde
“Serbien bliver opfattet som et midlertidigt transitområde for flygtninge. Derfor bliver integrationsprocessen ikke prioriteret. Dertil kommer, at voksenuddannelse er marginaliseret og underfinansieret. Det er ikke nogle åbenlyse aktører, som kan hæve stemmen og opfordre til strategisk handling,” siger Maja Maksimović, der er professor i pædagogik og voksenlæring ved universitetet i Beograd.
Nikola Koruga , som er projektleder i Voksen Uddannelses Samfundet, kan dog berette, at uddannelses-NGO’ere er active på spørgsmålet. Et eksempel er The Heartfact Fund, som støtter teaterstykker, der rejser provokerende spørgsmål om flygtningesituationen i Serbien.
Koruga og Maksimović fortæller også, at stemningen er ved at vende i Serbien væk fra de hidtil meget fjendtlige holdninger
Italien – lovende lokal integration
Maria D’Ambrosio er professor i pædagogisk og samtidig immigrationskonsulent for et lokalstyre i Napoli. Hun fortæller, at der eksisterer et nationalt program for integration af flygtninge og indvandrere. Programmet tilbyder forskellige former for undervisning.
”For flygtninge kan ikke-formel og uformel uddannelse spille en vigtig rolle, fordi skaber et socialt rum, hvor individet kan udvikle, samtidig med at det udvikler samfundet,” siger hun.
I Napoli er der flere eksempler på, at forskellige aktører er gået sammen om at udvikle aktiv integration og undervisning i flygtninges rettigheder og undervisning, der øger muligheden for at få job.
Tyskland byder velkommen
Michaela Stoffels er integrations- og sprogekspert i Deutsche Volkshochschule Verband, en organisation for skoler, der på mange måder ligner danske aftenskoler og VUC’er.
Hun vurderer, at omkring 100.000 flygtninge har gode udsigter for at blive involveret i det tyske integrationssystem, som kombinerer sprogundervisning med undervisning i hverdagslivs-kompetencer. Det er ofte voksenuddannelsescentrene, som står for disse programmer.
“Vi bør ændre focus i læreplanerne så de passer til flygtningenes umiddelbare behov. Jeg tænker på fleksibilitet i forhold til tidspunkter og steder for undervisningen, også muligheden for at få undervisning uden for voksenuddannelsescentrene, f.eks. i kulturelle institutioner, hvor de kan komme i kontakt med lokalsamfundene,” siger Michaela Stoffels.