Først skrev de under med et kryds

Da ti bhutanesiske flygtninge kom til Haslev efter næsten to årtier i en flygtningelejr i Nepal, kunne de ikke læse og måtte skrive under med et kryds. Men allerede efter 12 ugers undervisning på AOF var de klar til praktikforløb, mere uddannelse og en værdig hverdag i Danmark.

Af Evelina Gold

Stående fra venstre: Nir Maya, Khaushila, Naina, Run Maya, Khasi, Tulasi, Krishna. Siddende: Tika, Ram, Bhuwani. Bagest: Kim Lauritsen, Linda Grønbæk Nielsen, Majbrit Bonsu. Arkivfoto, Charlotte Thaysen, Haslev Posten 23. april 2013.

“I er det bedste hold, AOF nogensinde har haft. Det har været en fornøjelse at have jer her. I giver så meget tilbage, og I har betydet så meget for det her sted.”
Sådan sagde skoleleder for AOF i Haslev, Kim Lauritsen, den dag i 2013, da ti bhutanesiske kursister fik deres første eksamensbeviser.
Siden er det gået godt for de seks kvinder og fire mænd. Men Kim Lauritsens minder om det helt særlige hold er ikke blegnet det mindste.
“De er virkelig det bedste hold nogensinde. De sødeste mennesker, vi har haft,” siger Kim Lauritsen, der i dag stadig er dansk- og matematikunderviser for to af kursisterne fra dengang. 

Forfulgt og fordrevet
Anslaget for deres historie havde ellers en knap så positiv klang. Da de ti bhutanesere ankom til Danmark i 2010 som statsløse kvoteflygtninge, havde de tilbragt de seneste 18 år i en flygtningelejr i Nepal.
De var nogle af de 100.000 mennesker, der var blevet fordrevet fra deres hjem i det buddhistiske kongedømme, Bhutan, fordi de tilhørte en oprindeligt nepalesisk befolkningsgruppe.
Bhutans regering betragtede dem som en trussel mod landets buddhistiske religion og kultur og indførte derfor forbud mod at tale nepali, bære traditionelle smykker, se nepalesisk tv og dyrke deres religion, hinduismen.
Lovgivningen førte til optøjer, demonstrationer og voldelige sammenstød, der eskalerede i 1980’erne. Og siden begyndelsen af 1990’erne har 100.000 mennesker, der blev fordrevet med tortur, vold og overgreb, opholdt sig i syv flygtningelejre i Nepal.

Deres livs første eksamensbevis
De første kvoteflygtninge fra Bhutan kom til Faxe Kommune i 2008, og to år senere kom det hold, der har en særlig plads i Kim Lauritsens hjerte. På de første papirer, de skulle underskrive, skrev alle ti nytilkomne under med et kryds. De var nemlig alle analfabeter.
Det gjorde det umuligt for dem at følge med i den almindelige, obligatoriske sprogundervisning, som alle flygtninge skal deltage i, og kommunen henvendte sig derfor til AOF.
“Vi blev spurgt, om vi ville lave et særligt forløb for dem, med undervisning i dansk, samfundskendskab, demokrati og helt basale, praktiske ting som hvordan man handler ind, laver sund mad og går til tandlæge,” fortæller Kim Lauritsen.
Efter et forløb på 12 uger havde de ti kursister lært at læse, skrive og regne og var klar til at komme i praktik i virksomheder, butikker og køkkener i Haslev, hvor erhvervslivet stillede beredvilligt op.
I Faxe Kommune vakte det begejstring, at det var lykkedes at skaffe praktikpladser til alle ti. Men det, der gjorde størst indtryk på Kim Lauritsen, var den glæde, der lyste ud af kursisterne, da de fik deres eksamensbeviser. De første eksamensbeviser i deres liv.
“De var så stolte, da de stod med deres papirer. For de havde aldrig før fået bevis på andet, end at de ikke duede til noget. De skyndte sig hjem for at vise eksamensbeviserne til deres børn. Det var virkelig stort at opleve,” fortæller Kim Lauritsen.

Stolt af sine sønner
”I mit land kunne jeg ikke læse og skrive. Første gang var det meget svært. Dansk er et meget svært sprog,” griner Naina Adhikari, der var blandt de ti kursister i 2013. 
I dag går hun fortsat på dansk- og matematikhold på AOF-Øst og har været i flere praktikforløb, blandt andet i et køkken, på en restaurant, på et pizzeria og i en børnehave.
Naina Adhikari kæmper med stærke rygsmerter, der begyndte allerede da hun boede i flygtningelejren i Nepal, og som sætter begrænsninger for, hvor meget arbejde hun kan klare. 
”Men hvis jeg kan finde et stille og roligt arbejde i et køkken, vil det være rigtig godt,” siger hun og fortæller stolt om sine tre sønner.
Den ene arbejder på en restaurant i Haslev, mens de to andre er i fuld gang med at tage en uddannelse - på VUC i Vordingborg og på Handelshøjskolen ZBC i Næstved.