Er aftenskolerne fleksible nok?

Kun få aftenskoler bruger muligheden for at skabe nye kursusformer. Ingen aftenskoler i København, Odense eller Esbjerg har søgt tilskud til fleksible tilrettelæggelsesformer.

”Mange har en travl hverdag med arbejdstider, der gør det til en udfordring at gå aftenskolehold på en fast ugedag. Yngre mennesker planlægger ofte med meget kort tidshorisont," siger Bjørn Salling fra Fokus Folkeoplysning i Aalborg.

Fleksible tilrettelæggelsesformer giver aftenskolerne mulighed for at anvende det kommunale tilskud til andet end lærerlønninger. På den måde kan de bryde det traditionelle format med lærerbaseret undervisning en gang om ugen i et halvår af gangen.
Ifølge en artikel fra Videncenter for Folkeoplysning benytter aftenskolerne sig meget lidt af denne mulighed: ”I landets fem største kommuner drejede det sig i 2013 om ni aftenskoler: Fem i Aalborg Kommune og fire i Aarhus Kommune. Ingen i København, Odense eller Esbjerg Kommuner.,” skriver freelancejournalist Jonna Toft, Periskop, i artiklen.

Giver flere deltagere
Til gengæld giver det gode resultater for dem, som faktisk anvender muligheden.
”Mange har en travl hverdag med arbejdstider, der gør det til en udfordring at gå aftenskolehold på en fast ugedag. Yngre mennesker planlægger ofte med meget kort tidshorisont. Vi kan lave nogle fleksible tilbud, og det får andre grupper til at komme, end dem vi traditionelt ser i aftenskolen,” siger Bjørn Salling fra Fokus Folkeoplysning i en anden Vifo-artikel.
Ifølge Bjørn Salling giver de fleksible hold også flere deltagere til de traditionelle hold.

Interessegrupper
Det fremgår også af artiklen, at fleksible tiltag blomstrer de inden for alle emner og områder i FO-Aarhus.
”Folkeoplysningen har været rigidt bundet op på, at der skulle være en underviser. Men mange interessegrupper har bare brug for et lokale og måske noget inspiration. Dem kan vi bakke op om med fleksible tilrettelæggelsesformer, hvor det kommunale tilskud kan bruges til lokaler og andre udgifter i stedet for løn,” siger skoleleder Torben Dreier.

Træghed
Jonna Toft har bedt konsulent Bente Skov Machholm fra oplysningsforbundet Fora forklare, hvorfor så få bruger fleksible tilrettelæggelsesformer. Hun siger:
”Mange aftenskoler har ikke lyst til at ændre på det, de har. Pengene til fleksible tiltag skal tages af deres egen ramme, så hvis de laver nye tiltag, bliver der mindre til traditionel undervisning – i hvert fald indtil året efter, hvor tilskuddet reguleres. Der er træghed – hvorfor skulle man gå i gang med noget nyt, hvis det eksisterende kører godt,” spørger hun.
Men hun peger også på problemer i kommunerne
”Kommunerne er generelt positive overfor fleksible tilrettelæggelsesformer, men de er usikre. Vi mangler at få tolket på, hvilke udgifter kommunerne kan godkende som tilskudsberettigede. Kan kursusadministration f.eks. godkendes som en udgift? Det er svært at skulle bane vejen for en praksis,” siger hun.

Bryde koden
Direktør Kjeld Biering-Sørensen fra FOF København, som ikke får tilskud til fleksible tillrettelæggelsesformer, forklarer det således i Vifo-artiklen:
”Vi har svært ved at bryde koden.
Vi har faktisk et tiltag, der godt kunne registreres som en fleksibel tilrettelæggelse: En foredragsrække, hvor deltagerne mødes imellem foredragene og diskuterer dem. Men det skal indberettes til kommunen på en anden måde, og – ja, i forvejen har vi mere undervisning, end vi får tilskud til. Så tilskyndelsen til at gå i gang med den ekstra administration er ikke stor. Heller ikke selv om det ville betyde, at vi ville få lidt mere i tilskud næste år, fordi deltagerne tæller med i opgørelsen.”

Fjern grænsen
Oplysningsforbundet Fora vil gerne have endnu bedre muligheder for at bruge fleksible tilrettelæggelsesformer. I dag må man anvende op til 36 % af det kommunale tilskud på denne måde.
I en kommentar på Altinget argumenterer Foras formand, Marlene Borst Hansen, for,  at denne regel  begrænser udviklingsmulighederne for de skoler, ”…der er gode til at tage nye initiativer, og som følger med samfundsudviklingen og danskernes behov.”
Videre skriver hun: ”Hvis vi fjerner grænsen, kan aftenskolerne selv bestemme, hvor meget af deres tilskud de vil bruge på ordinære kurser og foredrag, og hvor meget de vil bruge på fleksible tilrettelæggelsesformer.”