Til Dansk Folkeoplysnings Samråds sekretariat søger vi en udviklingskonsulent til politik og medlemsrettede aktiviteter. Folkemøde, medlemskonferencer og DFS-Læring er blandt arbejdsopgaverne
Hovedopgaverne for den nye konsulent bliver:
• Den ene er at indgå i vores Folkemøde team. DFS er partner i det årlige Folkemøde på Bornholm i juni, og det er en væsentlig politisk aktivitet for os og vores medlemsorganisationer.
• Den anden er at stå for en del af vores medlemsrettede aktiviteter, bl.a. at understøtte den politiske interessevaretagelse lokalt og stå for den årlige medlemskonference og DFS årsmøde/repræsentantskabsmøde.
I vurderingen af ansøgerne vil der blive lagt vægt:
- Godt kendskab til den folkeoplysende verden eller beslægtede områder som f.eks. voksenundervisning eller foreningsliv i øvrigt
- Projektledererfaring og organisatorisk talent
- Erfaring med at arrangere konferencer, seminarer og evt. events, også med brug af digitale og/eller sociale medier
- God fornemmelse for politik
- Stor arbejdskapacitet og er ambitiøs på egne og på folkeoplysningens vegne
- Flere års erfaring fra et lignede job i en politisk styret organisation
- En relevant uddannelse f.eks. på bachelor- eller kandidatniveau eller tilsvarende
Stillingen er en fuldtidsstilling.
Løn efter aftale, baseret på erfaring og kvalifikationer.
Stillingen ønskes besat pr. 1. maj 2015 eller snarest derefter.
Ansøgning sendes til dfs@dfs.dk , så den er modtaget senest den 23. marts 2015 kl. 12.00.
Der afholdes samtaler i uge 13.
Spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til sekretariatsleder Trine Bendix (6160 0013 / tbk@dfs.dk ) med spørgsmål vedrørende stillingen.