Årets medlemskonference i DFS har to temaer. Vi skal diskutere, hvordan vi skaber demokrati gennem involvering og deltagerengagement. Og vi skal udvikle ideer til folkeoplysning for, med og om flygtninge.
Mange har sagt ja til at komme og glæder sig til at møde jer fra de folkeoplysende organisationer.
Bertel Haarder kigger forbi til en samtale om visioner og svarer på brændende spørgsmål.
Vi har en samtale med Ole Bondo Christensen fra Task Force om integration om mulighederne i krydsfeltet mellem folkeoplysning, flygtninge og kommuner.
Teaterfolk, musikere og flygtninge byder på nye indsigter og oplevelser.
Vi har en buket af gode eksempler fra folkeoplysningens egne rækker.
Og så bliver der plads til netværk, dialog og udviklingsprocesser
To udfordringer for folkeoplysningen
Velkommen til et spændende og forhåbentligt udviklende døgn på Kollekolle den 4. og 5. november! Konferencen er kun åben for personer med tilknytning til DFS’ medlems- og partnerorganisationer. Såvel ansatte som folkevalgte og frivillige er velkomne.
Baggrunden for de to temaer er dels undersøgelsen ”Folkeoplysning og frivilligt arbejdes betydning for demokratisk deltagelse”, dels de første erfaringer med initiativet ”Folkeoplysning for Flygtninge.
Oplægsholdere
Ud over mange gode kolleger fra andre folkeoplysende organisationer kan deltagerne blandt andet møde
Tid: 4.-5. november 2015
Sted: Kolle Kolle Kursuscenter, Værløse
OBS: Alle værelser er optagede. Det er nu kun muligt at tilmelde sig uden overnatning.
Pris: 1.200 kr. Prisen dækker konference, fuld forplejning og enkeltværelse.
OBS: Ved tilmelding før 4. september er prisen kun 1.000 kr.
Konferencedeltagelse uden overnatning koster: 1.000 kr.
(Bemærk at det er ny pris pr. 27/8 i forhold til tidligere invitation, da bestyrelsen på sit møde den 25/8, har bevilget et ekstraordinært tilskud til konferencen!)
Tilmelding er bindende, dog kan pladsen gives til en anden, enten på venteliste, hvis en sådan findes, eller en person fra egen organisation. Det vil være muligt for et antal deltagere fra vores mindre bemidlede medlemsorganisationer, at opnå yderligere rabat på deltagerprisen. De relevante organisationers landsorganisation har fået besked herom.