Uddannelsesmål nås ikke i 2015

Alle børn, unge og voksne skal have deres uddannelsesbehov dækket inden 2015. Det mål satte størstedelen af verdens regeringer sig i 2000, men de er langt fra at nå det.

Af Annemarie Holm

Denneis Sinyolo forklarede, at der i dag lægges et helt urimeligt pres på de offentlige skoler i Zimbabwe, og at det medfører, at de, som har råd, flygter til privatskoler– med yderligere ulighed som resultat.

I 2000 var de fleste af verdens regeringer samlet til World Education Forum i Dakar, Senegal. Her vedtog man seks uddannelsesmål (se højre kolonne), som man ville nå i 2015.
Knap et år før fristen står det nu klart, at ingen af målene vil blive opfyldt. Landene er ikke engang tæt på målet.
På en konference den 1. april præsenterede Undervisningsministeriet sammen med den danske UNESCO nationalkommission den evalueringsrapport af arbejdet med de globale 2015-mål om Uddannelse til Alle, som lige er blevet offentliggjort. 

Ikke før 2086
Med den udviklingstakt, som har vist sig indtil nu, skal vi frem til 2069, før alle drenge vil have gennemført uddannelse på sjette klasseniveau, og 2086 for pigernes vedkommende. Det måtte Nihan Blanchy-Koseleci fra teamet bag evalueringen med beklagelse meddele.
Hun kunne også fortælle, at vi skal godt 25 år yderligere frem, før alle børn vil nå niende klasseniveau. I enkelte afrikanske lande og i Afghanistan har der faktisk vist sig et fald i antal elever med en skolegang bag sig.

Voksnes læring overset
Et af Dakar-målene handler om voksnes grundlæggende færdigheder. Her viser evalueringsteamets målinger et løft ud af analfabetisme på kun en enkelt procent. Igen ligger kvinderne lavest i statistikkerne.
Teamet ønsker derfor tydeligere og målbare evalueringskriterier, som kan bidrage til, at landene fremover vil begynde at prioritere voksnes læring som en naturlig forlængelse af børn og unges læring. 

Fattigdom og uddannelse
Evalueringen dokumenterer også, at des fattigere man er, des ringere uddannelsestilbud får man. Alle tal viser, at forældrenes økonomi bestemmer børns uddannelsesniveau.
Samtidig er det blevet klart, at et højere antal elever, der starter i skole, ikke er lig med, at de lærer det forventede gennem deres skolegang. En stor del af verdens lærerkorps har ingen uddannelse og andre mangler efteruddannelse. Evalueringsteamet anbefaler derfor fokus fremover på øget kvalitet i uddannelserne.
Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet præsenterede reformerne af læreruddannelsen og af folkeskolen som danske bidrag til at nå 2015-målene. 

Nye anbefalinger
Hvad så efter 2015? Evalueringen har givet afsæt for tre anbefalinger:

• Uddannelsesmålene efter 2015 må omfatte en eksplicit forpligtelse på lighed, så alle børn har samme mulighed for uddannelse
• De nye mål efter 2015 må sikre, at alle børn går i skole og lærer det grundlæggende
• Nye mål efter 2015 må sikre, at de bedste lærere når ud til de elever, der har mest brug for dem

På konferencen diskuterede Hans Dorf fra DPU, Aarhus Universitet, Tore Asmussen, Danmarks Lærerforening og Dennis Sinyolo fra Education International disse anbefalinger. Alle tre var bekymrede over den ’globale læringskrise’, som rammer de dårligst stillede hårdest, og de så befolkningsvæksten som en yderligere hæmsko for at nå uddannelsesmålene.

Eksemplet Zimbabwe
Dennis Sinyolo, der er lærer fra Zimbabwe, gjorde opmærksom på den fatale mangel på kvalificerede lærere i en meget stor andel af skolerne i især de fattigste og konfliktramte lande. Han var overbevist om, at bedre uddannede lærere er nøglen til at hæve uddannelsesniveauet for alle. Dette ville også øge lærerfagets prestige.
Sinyolo berettede om undervisningsforhold, som ligger langt væk fra vores forestilling om en skole. Han forklarede også, at der i dag lægges et helt urimeligt pres på de offentlige skoler, og at det medfører, at de, som har råd, flygter til privatskoler– med yderligere ulighed som resultat.